lørdag den 18. september 2010

Selvforkælelse med pigerne

Jeg var så usandsynlig heldig (eller provokerende) at score et lift til København med min nye chef, Karen. Det var en super hyggelig tur, vi sludrede det meste af vejen og hun var meget begejstret for opskriften på margaritaisen. Omkring Slagelse stog vi ud for at strække benene, fordi Karens mand har dårlig ryg. Udsigten på rastepladsen var fantastisk.



Jeg mødtes med Mette i Spinderiet og tog hjem til hende og gik med Bob, før vi tog ind og mødte pigerne på Strandboulevarden hos Wanna Shine skønhedsklinik. De var så søde at holde længe åbent for vores skyld og vi fik alle en klassisk manicure.
Det var virkelig luksus at få plejet sine hænder på den måde. En rigtig positiv oplevelse, og resultatet er også blevet rigtig godt, men synes godt nok 325 kr. er mange penge, for noget jeg egentlig sagtens kunne have gjort selv. Det er ikke noget jeg får gjort igen foreløbig, men det var fedt at prøve.



Efter manicuren tog vi hjem til Fie for at spise. Vi fik racelette og Fie have som sædvanligt lavet lækker dessert. Denne gang chokolademousse og oreo is på Julies bestilling. Især oreo isen var fantastisk og jeg er nødt til at få en opskrift.
Min far var fantastisk sød at komme og hente mig ved 23-tiden, da vi havde danset løs til de glade 90'er-numre og var ved at være flade. Så bliver det ikke bedre.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...