lørdag den 25. september 2010

Pasta med hjemmelavet pesto

Jeg købte en potte basilikum forleden, og blev enig med mig selv om at det var tid at få klippet lidt af toppen. Den står stadig i krukken fra Fakta, så jeg skal også se at få den plantet om - så har den vist en bedre chance for at overleve.

Jeg klippede alle topskuddene af i dag og det første blev som pynt brugt på en god gammeldags tomatmad til frokost



Brødet blev smurt med creme cheese. Derpå lægges skiver af frisk blommetomat og der krydres med salt og peber. Til sidst lægges basilikum på - lækker pynt, god smag.

Aftensmaden blev pasta (en variant med æg fra Aldi - den var virkelig god) med hjemmelavet pesto.
Det blev en lidt halvfærdig opskrift, da jeg normalt også bruger pinjekerner i min pesto, men det ødelagde lidt min ide med at bruge det jeg havde i huset.
  • 150 g pasta
  • En stor håndfuld frisk basilikum
  • 3 fed hvidløg
  • 30 g parmesan
  • 2 spsk olivenolie
Pastaen koges og resten smides i minihakkeren aka mirakelapperatet (genial opfindelse). Pestoen vendes sammen med den færdige pasta og der krydres med salt og friskkværnet peber.


Det tog 8 minutter at lave. Pastaen skulle kun have 6 og resten kunne ordnes imens. Jeg elsker når det er nemt og bliver lækkert.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...