Det har nok været den travleste måned i mit liv. Jeg nyder i den grad livet i Odense, men fuck og død hvor er der sket mange ting på det sidste. Det har af samme grund knebet med tiden til bloggen, men nu må vi se om ikke vi kan rette lidt op på det.
I påsken var jeg på ski med familien i Norge. En årlig tradition, som er sindsyg hyggeligt. Den stod også på en del læsning, for modul 4 på medicin er altså noget af en mundfuld. Jeg kom hjem om mandagen og var ude og spise sushi med min gode veninde og tidligere kollega, Charlotta. Jeg landede i Odense igen om aftenen og fik bikset en ansøgning sammen til at blive tutor for de nye russere til sommer. Onsdag blev de udvalgte offentliggjort og jeg var med! Woop woop siger jeg bare! Siden da er tiden bare fløjet. Der har været forweekend for tutorerne, påskefrokost for gamle og nye tutorer, arbejde, møde med SexEkspressen og så er vi gået i gang med at planlægge en camp til Roskilde Festival også. Jeg er komplet overvældet over alle de ting der sker, men samtidig synes jeg det hele er helt fantastisk.
Min mormor kom på besøg i torsdags, hvor jeg havde fri, og vi havde en sindsyg hyggelig dag i O-town. Hun fik set min lejlighed (det er første gang hun var ovre for at besøge mig) og vi fik spadseret en tur i byen. Vi spiste frokost på Franck A, hvor jeg tidligere har spist rigtig god brunch, og frokosten kunne absolut leve op til forventningerne. Vi fik en tapas for 2, som var en tapastallerken til deling med nordisk inspirerede småretter. Meget lækkert! Der var noget laksetartar, svineskank (mener den var røget) med noget picklesværk, chips af nye kartofler, vagtelæg på hjemmerørt mayonnaise og en rigtig lækker emmentaler med ølbraiserede valnødder og pærekompot.
Alt sammen rigtig lækkert. Jeg var især vild med svineskanken, den smagte fantastisk. Servicen var glimrende, intet særligt at bemærke der, jeg kommer helt sikkert til at spise der igen.
Viser opslag med etiketten Anmeldelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anmeldelser. Vis alle opslag
søndag den 15. maj 2011
torsdag den 7. april 2011
Tortillas med kylling
En af de gavmilde sponsorer til madbloggertræffet var Santa Maria. Jeg fik prøvet deres tortillas - de er lidt grovere end dem jeg normalt køber, hvilket er en bonus. Ellers adskiller de sig ikke voldsomt.
Opskriften jeg bruger kan ses her. Jeg laver gerne min egen tacomix og varierer den lidt fra gang til gang. Jeg havde ikke så meget spidskommen i dag, så der blev fyldt på med kebabkrydderi (også fra Santa Maria), som næsten består af det samme. Derudover valgte jeg kyllingebryst i tern i stedet for oksekød, men det kan man gøre helt som man lyster.
Der kom også et par andre ting fra goodie baggen i brug - deriblandt rivejernet fra Microplane og osten fra Arla. Endnu engang kun positivt at sige. Det eneste der er lidt ærgerligt er at det er så sjovt at bruge rivejernet, at jeg kommer alt for meget ost på hehe.
Opskriften jeg bruger kan ses her. Jeg laver gerne min egen tacomix og varierer den lidt fra gang til gang. Jeg havde ikke så meget spidskommen i dag, så der blev fyldt på med kebabkrydderi (også fra Santa Maria), som næsten består af det samme. Derudover valgte jeg kyllingebryst i tern i stedet for oksekød, men det kan man gøre helt som man lyster.
Der kom også et par andre ting fra goodie baggen i brug - deriblandt rivejernet fra Microplane og osten fra Arla. Endnu engang kun positivt at sige. Det eneste der er lidt ærgerligt er at det er så sjovt at bruge rivejernet, at jeg kommer alt for meget ost på hehe.
![]() |
| Tortilla klar til at blive foldet |
![]() |
| Sådan folder jeg tortillas - Så har jeg plads til mest muligt fyld |
![]() |
| Sponsorgaverne fra Arla |
![]() |
| Sponsorgaverne fra Santa Maria |
lørdag den 26. marts 2011
Eksamenstravlhed
Det er snart eksamenstid. Mere præcist defineret skal jeg op i genetik (3 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler) samt statistik og epidemiologi (2 timers skriftlig prøve MED hjælpemidler - heldigvis) på mandag. Derudover får vi en opgave udleveret i sundhedspsykologi tirsdag kl. 12, som vi så har til fredag kl. 12 til at skrive.
I tirsdags stod den på aflevering af en anden opgave, som også tæller med i eksamen. Det var også det dejligste vejr i verden, så opgaveaflevering, "læseferiens" start og det dejlige vejr blev fejret med kolde classic i solen på Uni. Nøj det var godt. Mega hyggeligt at slutte skoledagen på den måde, men det er vist ikke noget der skal ske for tit. Det er rigeligt alkoholiserende at være studerende som det er.
Eksamenstiden betyder også at den står på rimelig simpel mad. Jeg arbejder jo mandag og hveranden tirsdag aften, hvor jeg sidder hos en multihandicappet dame. Jobbet involverer aftensmad, men der skal ikke laves de store udskejelser. Der er købt ind på forhånd til oftest kedelig mad, og det skal kunne laves på ca. en halv time. I tirsdags var det dog lidt en treat. Den stod på aspargessuppe fra Allégårdens Slagter, og den var meget lækker. Jeg er sikker på den ikke er god for kalorieregnskabet, jeg fornemmer en god del fløde, men for Søren den smager godt. Serveret med kødboller og flûtes med smør - mums.
Det var nemt og hurtigt - suppen skulle bare varmes og kødbollerne hældes i og varme med.
I tirsdags stod den på aflevering af en anden opgave, som også tæller med i eksamen. Det var også det dejligste vejr i verden, så opgaveaflevering, "læseferiens" start og det dejlige vejr blev fejret med kolde classic i solen på Uni. Nøj det var godt. Mega hyggeligt at slutte skoledagen på den måde, men det er vist ikke noget der skal ske for tit. Det er rigeligt alkoholiserende at være studerende som det er.
![]() |
| Jeg og Lea med Albani Classics |
Det var nemt og hurtigt - suppen skulle bare varmes og kødbollerne hældes i og varme med.
Etiketter:
Anmeldelser,
Dagbog,
Mad,
Studie,
Suppe
lørdag den 19. marts 2011
Hawaitema og et par anmeldelser
Fredagen før madbloggertræffet stod den på fødselsdagsfest med hawaitema. Symaskinen og kassen med stof blev fundet frem, og der blev kreeret til den store guldmedalje.
Kjolen var dejlig nem at sy, det er egentlig bare et stykke orange viscose jersey, jeg har haft liggende længe, som er syet sammen til et rør. Den sidste del blev ikke syet sammen - man kan jo ikke tage til hawaifest uden at vise en smule ben. Til sidst blev der syet nogle silkebånd på som stropper. Ganske fint resultat hvis jeg selv skal sige det. Makeuppen blev stykket sammen af effect powders fra Gosh og Mac. Som base bruger jeg Waterproof Eye Shadow Stick (også fra Gosh). Det gør altså at makeuppen holder hele natten - og hele næste dag med for den sags skyld.
Festen varede til den lyse morgen, og i et oplyst øjeblik erkendte jeg, at jeg aldrig ville komme op kl. 9, hvis jeg gik hjem og lagde mig til at sove ved 7-tiden. Derfor endte jeg med at sove på en sofa, og tage direkte videre til intromøde med Sexekspressen om lørdagen. Det er en organisation under IMCC, der har til formål at tilbyde seksualundervisning til børn i folkeskolens 7.-10. klassetrin. Det var supersjov undervisning, trods tømmermænd og en del undren over den kreative påklædning. Jeg glæder mig allerede til at komme i gang med projektet.
Efter mødet gik turen hurtigt forbi hjemmet, hvor jeg lige kunne nå at skifte tøj og hoppe på cyklen hjem til Anne, så vi kunne komme afsted til madbloggertræffet. Makeuppen var der altså ikke tid til at fjerne, men den sad faktisk også perfekt, og blev siddende hele aftenen. Jeg var ret imponeret.
Der har selvfølgelig også været tid til at få prøvet nogle flere af alle de lækre produkter, vi fik med i vores goodie bags.
Det ene var denne granatæble/hindbær juice fra Kildespring. Jeg kan ikke sige så meget andet om den end at jeg elsker smagen. Jeg havde høje forventninger, fordi jeg elsker granatæble og hindbær, og jeg blev ikke skuffet. Jeg køber normalt ikke hverken juice, smoothies, sodanvand eller lignende, fordi jeg foretrækker at få mine daglige kalorier, fra kilder der mætter noget mere. Men jeg må erkende at jeg sagtens kunne finde på at købe denne her igen - den ville fungere fint for mig i et svagt øjeblik, når man er ude og handle og er ved at gå sukkerkold (dårlig kombi). Her ville den være genial at forfriske sig med. I øvrigt også fin til diverse skovture og picnics til sommer.
Festen varede til den lyse morgen, og i et oplyst øjeblik erkendte jeg, at jeg aldrig ville komme op kl. 9, hvis jeg gik hjem og lagde mig til at sove ved 7-tiden. Derfor endte jeg med at sove på en sofa, og tage direkte videre til intromøde med Sexekspressen om lørdagen. Det er en organisation under IMCC, der har til formål at tilbyde seksualundervisning til børn i folkeskolens 7.-10. klassetrin. Det var supersjov undervisning, trods tømmermænd og en del undren over den kreative påklædning. Jeg glæder mig allerede til at komme i gang med projektet.
Efter mødet gik turen hurtigt forbi hjemmet, hvor jeg lige kunne nå at skifte tøj og hoppe på cyklen hjem til Anne, så vi kunne komme afsted til madbloggertræffet. Makeuppen var der altså ikke tid til at fjerne, men den sad faktisk også perfekt, og blev siddende hele aftenen. Jeg var ret imponeret.
Der har selvfølgelig også været tid til at få prøvet nogle flere af alle de lækre produkter, vi fik med i vores goodie bags.
Det ene var denne granatæble/hindbær juice fra Kildespring. Jeg kan ikke sige så meget andet om den end at jeg elsker smagen. Jeg havde høje forventninger, fordi jeg elsker granatæble og hindbær, og jeg blev ikke skuffet. Jeg køber normalt ikke hverken juice, smoothies, sodanvand eller lignende, fordi jeg foretrækker at få mine daglige kalorier, fra kilder der mætter noget mere. Men jeg må erkende at jeg sagtens kunne finde på at købe denne her igen - den ville fungere fint for mig i et svagt øjeblik, når man er ude og handle og er ved at gå sukkerkold (dårlig kombi). Her ville den være genial at forfriske sig med. I øvrigt også fin til diverse skovture og picnics til sommer.
Så var der pålægschokoladen fra Løgismose. Jeg må lige starte med at sige at jeg ikke er så god til mørk pålægschokolade. Jeg er en af de fesne personer, som kun kan lide den lyse. Jeg ved godt at mørk er bedst og sundest og alt det der, men når der skal snaskes skal der altså snaskes. Den mørke chokolade bruger jeg i konfekt, bagværk, müsli og alt muligt andet.
Af samme grund er jeg heller ikke helt vild med denne pålægschokolade, for her er altså kakao for alle pengene. Den har en høj kakaoprocent (65 %) og skiverne er gigantisk tykke! Der er virkelig tale om kvalitet - det kan både ses og smages. Det er lidt trist at god kvalitet er lidt spildt på mig i denne sammenhæng, men det gør altså ikke chokoladen mindre god. Lea var begejstret så jeg tør godt give uforbeholdne anbefalinger.
Af samme grund er jeg heller ikke helt vild med denne pålægschokolade, for her er altså kakao for alle pengene. Den har en høj kakaoprocent (65 %) og skiverne er gigantisk tykke! Der er virkelig tale om kvalitet - det kan både ses og smages. Det er lidt trist at god kvalitet er lidt spildt på mig i denne sammenhæng, men det gør altså ikke chokoladen mindre god. Lea var begejstret så jeg tør godt give uforbeholdne anbefalinger.
Etiketter:
Anmeldelser,
Bloggertræf,
Dagbog,
DIY
tirsdag den 15. marts 2011
Bøf og Blowjob dag
Ja det var jo faktisk overskriften i mandags. Hvis nogle skulle have misset det, så skal det forestille at være mandens pendant til Valentins Dag, som ligger den 14. februar. Nu var der ingen til at give mig blomster eller romance på Valentins, men man skulle da være et skarn, hvis ikke man kunne nyde en god bøf i dagens anledning. Det var ikke svært at overtale Lea til at købe bøffer med hjem, så den stod altså på god "herremiddag" til de to damer i huset.
Det blev egentlig en super simpel ret - fantastisk at luksusmad kan være så nemt. Et par minutsteaks på panden (så røde at vi ikke havde serveret dem for gæster, men de blev spist med velbehag), ovenbagte kartofler, gulerødder og rødbeder samt en god blandet salat.
Det gav os også chancen for at få prøvet endnu et par af de lækre ting jeg fik med i gaveposen fra madbloggertræffet.
Første test blev Alligatoren, som jeg havde høje forventninger til.
Vi havde godt nok meget sjov med den, men indrømmer at min umiddelbare reaktion af skuffelse. Vi startede med at bruge den skæredims, der laver små bitte tern. Det var vildt hårdt at trykke den ned over kartoflen, den ville ligesom ikke rigtig igennem, og pludselig sagde det SLAM! og så var der strimler. Vi blev meget forskrækkede, og var flade af grin samtidig. Vi gentog et par gange - ligeså elegant og hyggede os med det. Vi var ikke i tvivl om hvorfor de kalder den en Alligator! Vi endte med at skifte over og skære dem i større tern. Det gik en del lettere, og vi fik da også skåret det hele ud i fine jævne stykker.
Den var også relativ nem at få ren, da der skulle vaskes op, til gengæld var den mega besværlig at tørre af. Jeg vil ikke anbefale den til folk, der ikke har opvaskemaskine. Jeg synes ikke arbejdet den udførte var besværret med opvasken værd. Så vigtig er ensartetheden på den slags tern ikke for mig. Den skal nok få en chance til, men første reaktion er ikke den bedste. Nu må vi se, hvad den får lov at prøve næste gang.
Der skulle selvfølgelig også laves sauce til, og det blev gjort med økologisk oksebouillon fra Oscar. Det er selvfølgelig lækrest med "ordentlig" sauce, men det fungerer altså også udemærket på denne måde. Der røg også lidt rødvin og ribsgele i, så var der glimrende tilbehør.
Derudover kom Arla på bordet igen - denne gang med deres salattern.
Indrømmet - jeg havde ikke særlig høje forventninger. Jeg synes sjældent færdigt udskårne salattern smager af noget særligt, men jeg må sige at jeg er positivt overrasket. Vi er ikke helt på niveau med feta i blok, men det var altså tæt på. Derudover er det jo væsentlig nemmere og mere handy, så det tæller på plussiden. Dem kunne jeg sagtens finde på at købe en anden gang. Ros for et super produkt til Arla! Det var også en meget lækker detalje med topping i låget, der kunne vi dog godt have brugt lidt mere ^_^.
Resten af salatternene blev brugt på den rødbedesuppe der var i overskud fra i søndags. Kold rødbedesuppe med hakket rucula og salattern - yum!
Det blev egentlig en super simpel ret - fantastisk at luksusmad kan være så nemt. Et par minutsteaks på panden (så røde at vi ikke havde serveret dem for gæster, men de blev spist med velbehag), ovenbagte kartofler, gulerødder og rødbeder samt en god blandet salat.
Det gav os også chancen for at få prøvet endnu et par af de lækre ting jeg fik med i gaveposen fra madbloggertræffet.
Første test blev Alligatoren, som jeg havde høje forventninger til.
Vi havde godt nok meget sjov med den, men indrømmer at min umiddelbare reaktion af skuffelse. Vi startede med at bruge den skæredims, der laver små bitte tern. Det var vildt hårdt at trykke den ned over kartoflen, den ville ligesom ikke rigtig igennem, og pludselig sagde det SLAM! og så var der strimler. Vi blev meget forskrækkede, og var flade af grin samtidig. Vi gentog et par gange - ligeså elegant og hyggede os med det. Vi var ikke i tvivl om hvorfor de kalder den en Alligator! Vi endte med at skifte over og skære dem i større tern. Det gik en del lettere, og vi fik da også skåret det hele ud i fine jævne stykker.
Den var også relativ nem at få ren, da der skulle vaskes op, til gengæld var den mega besværlig at tørre af. Jeg vil ikke anbefale den til folk, der ikke har opvaskemaskine. Jeg synes ikke arbejdet den udførte var besværret med opvasken værd. Så vigtig er ensartetheden på den slags tern ikke for mig. Den skal nok få en chance til, men første reaktion er ikke den bedste. Nu må vi se, hvad den får lov at prøve næste gang.
Der skulle selvfølgelig også laves sauce til, og det blev gjort med økologisk oksebouillon fra Oscar. Det er selvfølgelig lækrest med "ordentlig" sauce, men det fungerer altså også udemærket på denne måde. Der røg også lidt rødvin og ribsgele i, så var der glimrende tilbehør.
Derudover kom Arla på bordet igen - denne gang med deres salattern.
Indrømmet - jeg havde ikke særlig høje forventninger. Jeg synes sjældent færdigt udskårne salattern smager af noget særligt, men jeg må sige at jeg er positivt overrasket. Vi er ikke helt på niveau med feta i blok, men det var altså tæt på. Derudover er det jo væsentlig nemmere og mere handy, så det tæller på plussiden. Dem kunne jeg sagtens finde på at købe en anden gang. Ros for et super produkt til Arla! Det var også en meget lækker detalje med topping i låget, der kunne vi dog godt have brugt lidt mere ^_^.
Resten af salatternene blev brugt på den rødbedesuppe der var i overskud fra i søndags. Kold rødbedesuppe med hakket rucula og salattern - yum!
mandag den 14. marts 2011
Øv den sygdom!
Jeg var allerede rimelig sløj til bloggertræffet i lørdags, jeg måtte gå ud flere gange, pga. voldsomme hosteanfald. Småforkølelse bliver altså bare lidt voldsommere, når man i forvejen har sarte luftveje.
I dag har jeg været nødt til at droppe skolen og melde mig syg på arbejdet. Jeg har simpelthen sovet elendigt, jeg blev ved at vågne pga. mine hosteanfald. Jeg har dog ikke feber, så værre er det heldigvis ikke. Jeg håber jeg er ordentligt på benene allerede i morgen, så jeg snart kan komme på arbejde igen. Vi har også Madklub i morgen, og der vil jeg jo også gerne være frisk.
Der er allerede blevet taget mange lækre ting i brug fra de goodie bags, jeg havde med hjem i lørdags. sagen er den, at jeg ikke har helt de samme ting med hjem som alle andre. Der var gået et eller andet galt, så der manglede en rød pose, til gengæld var der to blå. Jeg må dog sige at jeg ikke føler mig snydt, vi er alle blevet voldsomt forkælede, og jeg er ingen undtagelse!
I dag har jeg været nødt til at droppe skolen og melde mig syg på arbejdet. Jeg har simpelthen sovet elendigt, jeg blev ved at vågne pga. mine hosteanfald. Jeg har dog ikke feber, så værre er det heldigvis ikke. Jeg håber jeg er ordentligt på benene allerede i morgen, så jeg snart kan komme på arbejde igen. Vi har også Madklub i morgen, og der vil jeg jo også gerne være frisk.
Der er rigtig mange af de ting vi har fået med hjem, jeg ikke ville have prøvet ellers. Ikke pga. manglende lyst, men på SU er der ikke så meget luft til lækre økologiske varer, og dem har vi altså fået mange af.
nogle gange er tingene ikke helt som man forventer. Jeg havde en forventning om at de søde små kiks fra Nyker Brød (dem med æble og gulerod udenpå) ville være ret søde og kikseagtige, bare lidt grove. Jeg startede med æblen, og var egentlig lidt skuffet, fordi den ikke var så sød som jeg havde regnet med. Til gengæld tog gulerodskiksen revance og var lige som jeg havde forventet. Begge var rigtig lækre, og super som et lille mellemmåltid. Jeg er fan af portionspakninger, fordi de er nemme at transportere og jeg som regel kun spiser den ene portion. Det er lidt lettere at stoppe igen, når der ligesom er en naturlig barriere. Umiddelbart vil jeg dog anbefale noget pålæg/dip af en slags til æblevarianten. Gulerodskiksen derimod er en glimrende hapser helt i sig selv. Når alt kommer til alt er jeg dog mest fan af det grove knækbrød. Det var bare mega lækkert, høøjt højt fiberindhold og kan bruges all round. Det er både godt med og uden pålæg. Det er helt obligatorisk næste gang jeg laver ostebord. Det gør jeg ikke så tit pga. både kalorier og økonomi, så når det endelig skal være, så skal det også bare være godt.
Jeg var egentlig forberedt på at give en dårlig anmeldelse af den smørreost vi fik fra Arla. Det må være en ny variant. Den er ikke til at finde på deres hjemmeside, og teksten på emballagen er på tysk. Den blev udvalgt som pålæg til knækbrødet fra Nyker, og mit første indtryk var at konsistensen var lige lovlig vandet. Varianten hedder "Radisse" og jeg havde ganske enkelt forventet at den smagte af noget mere. Jeg kan godt lide radisser, og synes den lidt skarpe smag er lækker, så jeg må indrømme at jeg blev ret skuffet. Jeg så dog at LaTascha havde brugt osten i madlavning, og det syntes jeg egentlig var en god ide. Her til formiddag fik den dog en chance til på brødet, primært fordi der ikke var andet pålæg jeg havde lyst til, og jeg må indrømme at jeg er vendt lidt.
det kan godt være det er forkølelsen der roder lidt med mine smagsorganer, men i dag kunne jeg i hvert tilfælde smage den, og den er selvfølgelig stadig mild, men den smager altså ikke af "ingenting". Jeg synes stadig konsistensen er mindre heldig. Det er en ret fedtfattig ost, og jeg gætter på at det er grunden, men det burde kunne lade sig gøre at få en lidt mere cremet og lækker konsistens. Det er helt klart en sommerost, der er tale om her, og jeg må indrømme at jeg godt kan se den stå på frokostbordet i sommerhuset - dog ville jeg smide nogle friske radisser og lidt krydderurter ovenpå. Nu vil det vise sig om resten når at blive brugt i madlavning, eller om jeg simpelthen får det spist inden.
Jeg bliver også lige nødt til at give lidt respons på morgenmaden - Gul Als Müsli fra Skærtoft Mølle. Fuck og død! Den var virkelig god! Müsli med tranebær, gulerod, mandelsplitter og blå kornblomst balndet med havregryn, spelt- og bygflager. Jeg spiste den på tykmælk med en smule sukker. Den smagte ikke bare godt, den var også fantastisk smuk at se på. Jeg er overbevist. Mere af det tak.
Lea (min roomie) puttede også en sjat i morgenens bolledej. Det blev også nogle super gode boller, men jeg har en ide om at det bliver dyrt i længden at bruge denne her müsli som standart tilbehør i bagværket. Jeg er helt solgt til den.
søndag den 13. marts 2011
Restaurant Bedre Byggeskik
Jeg er så småt ved at komme til hægterne efter en weekend fuld af indtryk. Wow siger jeg bare! Fredagen bød på fødselsdagsfedt med Hawai tema - En fest der sluttede da det var ved at blive lyst. Efter et par timers søvn stod den på intromøde med Sexpressen - et super initiativ, jeg nok skal fortælle mere om. Herefter gik turen til Jylland med Anne og Bianca til det famøse madbloggertræf! Vi var hjemme engang ved midnat efter en fantastisk dag, så jeg har været godt flad. Dagen i dag har stået på hårfarvning med hjælp fra fantastiske Kristín og et forsøg på at danne et overblik over alle de fantastiske sponsorgaver vi fik i går.
Hele bloggertræffet var en fantastisk oplevelse! Jeg var desværre uden kamera den første halvdel af træffet (den der involverede overdådighed i kager), så jeg vil starte fortællingen med restauranten i stedet for. hvem siger også at man skal starte med begyndelsen altid?
Vi blev budt velkommen af ejeren af Bedre Byggeskik, Allan, som optrådte som perfekt og meget entusiastisk vært under hele forløbet. Jeg havde ikke købt vinmenu hjemmefra, og havde egentlig bestemt mig for at lade være, men Allan fik mig (og en del andre) overbevist om at det var en god ide. Vi var flere der endte med at tage en "kør hjem"-menu. Et genialt koncept, hvor man ikke fik for meget, men kunne få lov at smage alle vinene. Og så selvfølgelig lidt billigere, da mængderne var beskedne.
Jeg er på ingen måde vinkender eller entusiast. Jeg elsker et godt glas vin, men mit kendskab til den verden begrænser sig til "Ahhh jeg synes denne her vin smager godt". Af samme grund har jeg valgt ikke at gå ind i beskrivelse af vinene, men rødvinen vi fik til oksefileten fortjener altså lige at blive nævnt alligevel. det var en fransk Côtes-du-Rhône fra 2009, som virkelig smagte fantastisk. Den var væsentlig mere karakterfuld end de vine jeg normalt drikker. Dog er prisklassen også en helt anden er jeg sikker på.
Maden var hele vejen igennem fantastisk. Jeg er normalt ikke den store fan af foie gras, dels pga. dyrevelfærdsspørgsmålet, men også fordi jeg synes det er lige fedt nok til mig. Men jeg må indrømme at den gjorde sig godt sammen med selleritærten. Det var i det hele taget nogle rigtig lækre sammensætninger.
Jeg kunne godt have brugt lidt mere af tilbehøret til osten, da jeg må indrømme at jeg er ret ny i det der med skimmelost. Det er ikke noget jeg har spist tidligere, men jeg er begyndt her det sidste halve års tid.
Jeg fik desværre ikke taget billede af den sidste dessert - Vanilievodka med æblesorbet og brombær - og det ærgrer mig lidt, da det var min favorit. Sorbeten, som var lavet på golden delicious, havde simpelthen den smukkeste farve. det er helt klart noget der skal eksperimenteres med!
Alt i alt har jeg kun pæne ting at sige om restaurant Bedre Byggeskik. Beliggenheden er ikke optimal, når man nu bor i Odense, men der er ingen tvivl om at det er rejsen værd. Stor ros og mange anbefalinger herfra.
Ud over dejlig mad og betjening, var der jo også det fantastiske selskab. Det var virkelig fedt og inspirerende at møde flere madbloggere og sætte ansigter på dem man allerede kender. Piger og drenge - I er super godt selskab. Og så var jeg jo så overordentlig heldig at vinde i lodtrækningen (jeg vinder normalt aldrig noget!), så ud over de fantastiske goodie bags, kom jeg også hjem med en Bamix Stavblender! Er der nogen der kan stave til ny favorit gadget! ^_^.
Den har været i brug til rødbedesuppen i aften, og det blev super lækkert. Den udkonkurrerer 100 % min gamle stavblender. Man er slet ikke i tvivl om at den har en væsentlig højere effekt (200 W), og så er den jo designet til mig, med det fine røde kors, der skriger førstehjælp/medicinkasse! Det er jo den perfekte blender til medicinerstudiehyblen!
Jeg bliver også lige nødt til at nævne mit nye rivejern. Microplane har haft en finger med i goodie bagen, og jeg er altså nu blevet udstyret med et af deres rivejern, hvilket jeg (lidt i hemmelighed) har ønsket mig et stykke tid. Jeg har hørt meget godt om dem, og mine forventninger er ikke blevet skuffet. Jeg er imponeret over skarpheden - pas på fingrene! Min ingefær blev revet helt perfekt. Ingen trevler eller noget - helt genialt. Det skal jeg nok få glæde af.
Der har været mange med til at gøre det bloggertræf til en succes, og der er rigtig mange gavmilde sponsorer, som fortjener nærmere omtale. Jeg har ikke nået at dykke ret meget ned i alle de lækre produkter, jeg har fået med hjem, men der kommer helt sikkert en masse anmeldelser det næste stykke tid. Der skal også en stor tak til Birthe og Anne for det fantastiske arrangement!
Rødbedesuppe med ingefær
Kog rødbederne mindst en halv time og blend herefter med stavblenderen til en ensartet konsistens. Smag til med salt, peber og evt. mere ingefær.
Tip: Hvis du har flere grøntsagsrester, så kog dem med. Kartofler, jordskokker, løg, gulerødder, linser og græskar er glimrende eksempler. De fleste grøntsager kan bruges, man skal bare holde sig fra de grønne af slagsen, ellers får man en virkelig uappetitelig farve.
Serveres med sprød bacon-, parmaskinke-, eller pølsetern, creme fraishe og frisk persille.
Hele bloggertræffet var en fantastisk oplevelse! Jeg var desværre uden kamera den første halvdel af træffet (den der involverede overdådighed i kager), så jeg vil starte fortællingen med restauranten i stedet for. hvem siger også at man skal starte med begyndelsen altid?
![]() |
| Restaurant Bedre Byggeskik i Vejen |
![]() |
| Tynde skiver af røget lammeculotte, karsecreme og skum, plukkede salater, brændt hvidløg, yoghurt/ vanilje-hvidløgssne |
![]() |
| Pocheret perlehønebryst med kogte porrer, kul på porretoppe, vinaigrette på dans kæbleeddike, friterede kapers og flæskesvær på perlehøneskindet. |
![]() |
Rosastegt oksefilet med krydderurtetop, lun waldorfsalat‚ tærte af selleri, braiseret bladselleri, foie gras terrin, hjemmelavede rosiner, tyttebærbrunede kartofler og okseglacé |
![]() |
Blåskimmelost, romsyltede solbær. solbær coullis, pærer, pæremarmelade og sprødt rugbrød |
![]() |
Æblekugler i æblemostsirup med vanilje yoghurt og sprød nougat |
Jeg er på ingen måde vinkender eller entusiast. Jeg elsker et godt glas vin, men mit kendskab til den verden begrænser sig til "Ahhh jeg synes denne her vin smager godt". Af samme grund har jeg valgt ikke at gå ind i beskrivelse af vinene, men rødvinen vi fik til oksefileten fortjener altså lige at blive nævnt alligevel. det var en fransk Côtes-du-Rhône fra 2009, som virkelig smagte fantastisk. Den var væsentlig mere karakterfuld end de vine jeg normalt drikker. Dog er prisklassen også en helt anden er jeg sikker på.
Maden var hele vejen igennem fantastisk. Jeg er normalt ikke den store fan af foie gras, dels pga. dyrevelfærdsspørgsmålet, men også fordi jeg synes det er lige fedt nok til mig. Men jeg må indrømme at den gjorde sig godt sammen med selleritærten. Det var i det hele taget nogle rigtig lækre sammensætninger.
Jeg kunne godt have brugt lidt mere af tilbehøret til osten, da jeg må indrømme at jeg er ret ny i det der med skimmelost. Det er ikke noget jeg har spist tidligere, men jeg er begyndt her det sidste halve års tid.
Jeg fik desværre ikke taget billede af den sidste dessert - Vanilievodka med æblesorbet og brombær - og det ærgrer mig lidt, da det var min favorit. Sorbeten, som var lavet på golden delicious, havde simpelthen den smukkeste farve. det er helt klart noget der skal eksperimenteres med!
Alt i alt har jeg kun pæne ting at sige om restaurant Bedre Byggeskik. Beliggenheden er ikke optimal, når man nu bor i Odense, men der er ingen tvivl om at det er rejsen værd. Stor ros og mange anbefalinger herfra.
Ud over dejlig mad og betjening, var der jo også det fantastiske selskab. Det var virkelig fedt og inspirerende at møde flere madbloggere og sætte ansigter på dem man allerede kender. Piger og drenge - I er super godt selskab. Og så var jeg jo så overordentlig heldig at vinde i lodtrækningen (jeg vinder normalt aldrig noget!), så ud over de fantastiske goodie bags, kom jeg også hjem med en Bamix Stavblender! Er der nogen der kan stave til ny favorit gadget! ^_^.
Den har været i brug til rødbedesuppen i aften, og det blev super lækkert. Den udkonkurrerer 100 % min gamle stavblender. Man er slet ikke i tvivl om at den har en væsentlig højere effekt (200 W), og så er den jo designet til mig, med det fine røde kors, der skriger førstehjælp/medicinkasse! Det er jo den perfekte blender til medicinerstudiehyblen!
Jeg bliver også lige nødt til at nævne mit nye rivejern. Microplane har haft en finger med i goodie bagen, og jeg er altså nu blevet udstyret med et af deres rivejern, hvilket jeg (lidt i hemmelighed) har ønsket mig et stykke tid. Jeg har hørt meget godt om dem, og mine forventninger er ikke blevet skuffet. Jeg er imponeret over skarpheden - pas på fingrene! Min ingefær blev revet helt perfekt. Ingen trevler eller noget - helt genialt. Det skal jeg nok få glæde af.
Der har været mange med til at gøre det bloggertræf til en succes, og der er rigtig mange gavmilde sponsorer, som fortjener nærmere omtale. Jeg har ikke nået at dykke ret meget ned i alle de lækre produkter, jeg har fået med hjem, men der kommer helt sikkert en masse anmeldelser det næste stykke tid. Der skal også en stor tak til Birthe og Anne for det fantastiske arrangement!
![]() |
| Min nye bamix! |
![]() |
| Close up af rødbedesuppen |
![]() |
| Microplane rivejern |
Rødbedesuppe med ingefær
- 1 kg rødbeder
- 3 spsk frisk reven ingefær
- Salt og peber
Kog rødbederne mindst en halv time og blend herefter med stavblenderen til en ensartet konsistens. Smag til med salt, peber og evt. mere ingefær.
Tip: Hvis du har flere grøntsagsrester, så kog dem med. Kartofler, jordskokker, løg, gulerødder, linser og græskar er glimrende eksempler. De fleste grøntsager kan bruges, man skal bare holde sig fra de grønne af slagsen, ellers får man en virkelig uappetitelig farve.
Serveres med sprød bacon-, parmaskinke-, eller pølsetern, creme fraishe og frisk persille.
Etiketter:
Anmeldelser,
Bloggertræf,
Grøntsager,
Mad,
Restaurantbesøg,
Slank,
Suppe,
Vegetar
torsdag den 10. marts 2011
Anmeldelse - Mamas i Odense
Jeg har længe gerne ville besøges Mamas Pizzaria i Odense, efter at have fået det anbefalet. Nu har jeg bået prøvet selve restauranten og deres Deli (delikatesseforretning) og har kun gode ting at sige om begge dele.
Jeg fik desværre ikke nogen billeder fra restauranten. Jeg fik en pastaret med sort pasta, blæksprutte, rejer, tomater, hvidvin og flødesauce. Det var SINDSYGT lækkert! (og i øvrigt ikke voldsomt dyrt).
Der var rigtig mange mennesker, og der gik lang tid før vi fik vores mad, men betjeningen var rigtig sød, og de kom på eget initiativ med brød og ekstra drikkevarer på husets regning som undskyldning. og der var ingen tvivl om at maden var værd at vente på. Det er HELT sikkert et sted jeg kommer igen.
Ud over selve restauranten har de også en lækker delikatteseforretning og en deli, der sælger nogle super lækre sandwiches, eller panini hvis det skal være italiensk. Jeg har spist sandwiches derfra både i lørdags og i tirsdags, og begge gange var standarten høj og betjeningen god. det er relativt enkle sandwiches med fokus på de gode råvarer. Den ene jeg fik var med rosmarinskinke og mozzerella, den anden med mozzerella og pesto.
Hvis man er studerende som jeg, skal man nok passe på med at gå derind. Skidtet er vanedannende! 45 kr. for en virkelig lækker sandwich synes jeg på ingen måde er urimeligt, men det løber altså hurtigt op, når man er på SU.
Jeg fik desværre ikke nogen billeder fra restauranten. Jeg fik en pastaret med sort pasta, blæksprutte, rejer, tomater, hvidvin og flødesauce. Det var SINDSYGT lækkert! (og i øvrigt ikke voldsomt dyrt).
Der var rigtig mange mennesker, og der gik lang tid før vi fik vores mad, men betjeningen var rigtig sød, og de kom på eget initiativ med brød og ekstra drikkevarer på husets regning som undskyldning. og der var ingen tvivl om at maden var værd at vente på. Det er HELT sikkert et sted jeg kommer igen.
Ud over selve restauranten har de også en lækker delikatteseforretning og en deli, der sælger nogle super lækre sandwiches, eller panini hvis det skal være italiensk. Jeg har spist sandwiches derfra både i lørdags og i tirsdags, og begge gange var standarten høj og betjeningen god. det er relativt enkle sandwiches med fokus på de gode råvarer. Den ene jeg fik var med rosmarinskinke og mozzerella, den anden med mozzerella og pesto.
![]() |
| Fie og jeg nyder solen på Flakhaven |
tirsdag den 18. januar 2011
Ny Takeaway - Anmeldelse af Wok Express i Odense
Så er jeg så småt ved at være på toppen igen. Første del af eksamenen blev overstået i går og sidste del er i morgen. Er meget spændt på hvordan det skal gå - vil være rigelig glad hvis jeg bare kan bestå. Har desværre ikke fået læst ret meget. Det har været stort set umuligt at samle sig, med den hovedpine og de hosteture. Jeg havde ikke energi til andet end at sove og maden blev altså bestilt som takeout. Bare tanken om pizzasnask gjorde mig dårlig, og sushistederne i Odense bringer ikke ud, så jeg følte mig lidt på herrens mark, men sørme om der så ikke var kommet nyt sted på Just Eat! Stedet hedder Wok Express. Jeg ved ikke om stedet er nyt, eller om det bare er samarbejdet der er det, men damn de reddede lige min weekend.
Jeg fik desværre ikke taget billeder, men jeg bestilte noget and i sursød sauce med ris, forårsruller og en portion suppe (man skulle bestille for 120 kr. hvis man ønskede udbringning). Det vidste sig at jeg nærmest havde fuldkost til 2 dage i den bestilling! Det var helt suverænt. To voksne mennesker kunne sagtens spise sig mætte og maden var rigtig lækker. Udbringningen var hurtig - et kvarter hurtigere end angivet. Det kan man jo ikke brokke sig over. Og maden var rygende varm. Alt i alt en super oplevelse, det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bestiller mad derfra. Det kan anbefales.
Jeg fik desværre ikke taget billeder, men jeg bestilte noget and i sursød sauce med ris, forårsruller og en portion suppe (man skulle bestille for 120 kr. hvis man ønskede udbringning). Det vidste sig at jeg nærmest havde fuldkost til 2 dage i den bestilling! Det var helt suverænt. To voksne mennesker kunne sagtens spise sig mætte og maden var rigtig lækker. Udbringningen var hurtig - et kvarter hurtigere end angivet. Det kan man jo ikke brokke sig over. Og maden var rygende varm. Alt i alt en super oplevelse, det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bestiller mad derfra. Det kan anbefales.
mandag den 13. december 2010
Restaurantbesøg - Brunch på Kaffe Karma I Rosengårdscenteret
Her kommer en lille test. Jeg har downloadet Bloggerdroid og forsøger nu at blogge fra min lille smartphone.
I lørdags var jeg på juleshopping med Maja. Super dejligt at få besøg "hjemmefra". Vi startede med at sætte os hos Kaffe Karma for at få noget at spise. Udvalget så rigtig godt ud, desværre kom vi til at vente en evighed. Betjeningen var elendig og selvom maden var udemærket, var den ikke ventetiden værd. Øv.
I lørdags var jeg på juleshopping med Maja. Super dejligt at få besøg "hjemmefra". Vi startede med at sætte os hos Kaffe Karma for at få noget at spise. Udvalget så rigtig godt ud, desværre kom vi til at vente en evighed. Betjeningen var elendig og selvom maden var udemærket, var den ikke ventetiden værd. Øv.
Published with Blogger-droid v1.6.5
mandag den 22. november 2010
Filmanmeldelse - Harry Potter and the Deathly Hallows
For at der ikke skal være tvivl, vil jeg lige starte med at nævne at jeg er stor Harry Potter fan. Det skal forstås sådan at jeg elsker bøgerne, og har læst dem alle flere gange (den sidste kun 2 - en gang da den udkom på engelsk, og en gang på dansk). Jeg synes de er fantastiske og jeg er fascineret over hvor dygtigt Rowling har skruet historien sammen, og jeg elsker måden små hints, der bliver luftet allerede i de første bøger - ting, som man ikke engang havde hæftet sig særligt ved - bliver rundet af og får en forklaring i løbet af historien.
Detaljerigdommen og historiens finurligheder synes jeg slet ikke kommer ordentligt til udtryk i filmene. Især de første film var jeg meget skuffede over. Jeg synes dog filmene er blevet bedre og bedre. Jeg tror det er en kombination af at min evne til at sætte mig ud over bøgernes univers er blevet bedre og at filmene faktisk også er blevet bedre.
Efter min mening er denne film den bedste Harry Potter-film til dato. Helt uden sammenligning vel at mærke. Det skal dog siges, at da man har valgt at dele den sidste bog op i to film, kan man godt sidde lidt og mangle en afslutning. Det var svært at forlade biografen og acceptere at filmen var slut. Jeg var tæt på at tage direkte hjem og læse "resten" af bogen, fordi jeg gerne ville have det hele med.
Filmen er væsentlig mere dyster og sørgelig end de tidligere. Voldemort er kommet ud i det åbne, og tilstandende kan nemt sammenlignes med 2. verdenskrigs nazityskland. Der er også tydelige paralleler - der er uden tvivl spillet på lighederne.
SPOLIER ALERT
Jeg har tidligere nævnt at jeg er mega emotionel i øjeblikket. Torsdagens filmoplevelse slog det lige fast med syvtommers søm. Vi var ikke mere end 5 minutter inde i filmen, da mine øjne løb i vand. Hermiones afsked med sin familie, hvor hun sletter alle minder om hende i sine forældres hoveder og sender dem til Australien for at beskytte dem, rørte mig bare helt vildt. Til gengæld savnede jeg Harrys afsked med familien Dursley - især det øjeblik hvor Dudley takker ham for at have reddet hans liv. Omvendt kan jeg godt se hvorfor det er taget ud - når man nu skal korte ned.
Trekantsdramaet mellem Harry, Ron og Hermione er virkelig godt skildret og "slutningen" med flugten fra familien Malfoys palæ er også godt lavet. Jeg sad godt nok med våde øjne til sidst, da Harry begraver Dobby. Det var tydeligt at jeg ikke var den eneste.
Jeg kunne ikke give et par af de andre ret i at denne her film fulgte bøgerne. Det gør den altså ikke 100 % - det skal man ikke forvente. Men det var virkelig en god film. Det er den første Harry Potter-film jeg gerne vil have på DVD (eller Blu-Ray) og jeg ville virkelig gerne se en Extended Edition, ligesom der er lavet med Ringenes Herre. Det ville være genialt.
Jeg kan kun sige én ting - Se den!
fredag den 5. november 2010
Knoglemarv og Brunch på Franck A
Morgenen stod på to oplevelser, jeg har været meget spændt på.
Når man er medicinstuderende, kommer man forbi alle mulige spændende opslag, ligefra velgørende organisationer, frivilligt arbejde, brugte bøger og sindsyge fester. For en lille måned siden faldt jeg over et opslag, der handlede om et forsøg om stamceller. Før jeg startede på studiet, er jeg flere gange stødt på overskrifter, om netop stamcellers positive virkning, så jeg ville gerne deltage i forsøget. Min opgave, var ganske simpel - jeg skulle donere knoglemarv. Som kompensation for tid og ubehag, ville jeg modtage 750 kr. (skattepligtigt selvfølgelig).
Før jeg fik min depression, var jeg bloddonnor. Jeg har hørt om knoglemarvsdonation, men ikke overvejet det nærmere, da jeg i samme åndedrag har hørt onde rygter om høje risici og store smerter. Men som studerende, er man jo nødt til at undersøge muligheden for at tjene 750 kr. samtidig med at man tjener en god sag. Så jeg satte mig ned og læste om knoglemarvsdonation, og blev positivt overrasket. Jeg besluttede mig for at henvende mig, for at høre nærmere, og efter en grundig gennemlæsning af det materiale jeg fik tilsendt, besluttede jeg mig for at gøre det.
Jeg har ikke været nervøs. Jeg er ikke specielt sart med sådan nogle ting. Jeg kan ikke fordrage nåle, men jeg er ikke bange for dem, og mit problem med at give blod er ikke større, end at jeg gerne gør det alligevel. Jeg tænker at mit ubehag er ingenting, i forhold til hvad donationen kan gøre for et andet menneske. Men jeg må erneknde, at da jeg sad og ventede på at komme til, sneg nervøsiteten sig altså ind på mig. Tanken om at få en kanyle stukket ind i knoglen, var pludselig væsentlig mere nærværende og skræmmende.
Da jeg kom ind i lokalet var der tre personer til stede. En mand, som stod i baggrunden og primært noterede (jeg ved ikke hvad hans funktion var), den kvindelige læge, jeg havde været i kontakt med, da jeg meldte mig til samt en ganske sød, mandlig sygeplejevikar, fra 10. semester. Jeg skulle trække kjolen et godt stykke op omkring maven, og hive lidt ned i strømpebukserne, så de kunne komme til min lænd. Jeg kom op og ligge på siden på en briks, og da det var min lænd der blev arbejdet med, kunne jeg ikke se hvad der foregik. I starten, tror jeg det var meget godt - det er ikke det fedeste at se sig selv blive stukket efter min mening, men til sidst blev jeg faktisk lidt nysgerrig, og ville gerne have kunnet kigge lægen over skulderen. Først blev der lagt bedøvelse i huden og det var uden sammenligning det der gjorde mest ondt. Sygeplejevikaren stod foran mig og hold fast på mit knæ - dels for at berolige, og dels for at jeg ikke skulle spjætte for meget. Det har jeg nemlig tendens til, når jeg bliver stukket.
Derefter skulle bedøvelsen ind til knoglen. Det var ikke behageligt, men det gjorde ikke nær så ondt som den almindelige bedøvelse, så det værste var overstået.
Det var en lidt sjov bedøvelse synes jeg. De gange jeg har været lokalbedøvet, har jeg helt mistet følesansen i det pågældende område, men her var det kun smertesansen, der blev taget, så jeg kunne mærke en god del af hvad der foregik.
Da bedøvelsen var lagt, skulle der bores en kanyle ind igennem knoglen, så man kom ind til knoglemmarven. Da hun først var inde, skulle hun rode lidt rundt, for at finde en lomme at suge fra. Det kunne mærkes. Det gjorde ikke ondt, men føltes ret sært, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sammenligne det med. Hun fandt ret hurtigt det, hun ledte efter, og begyndte at suge knoglemarv ud. Det tog ca. 2 x 12 sekunder, da det blev gjort af to omgange og hun talte ned imens. Det første sug gjorde lidt ond, men det var på ingen måde voldsomt - jeg var i hvert tilfælde forberedt på noget meget værre. Det andet sug kunne knapt nok mærkes. Til sidst blev jeg sprittet fint at og fik et kæmpe plaster på, hvilket jeg grinte lidt af, da det jo var et lillebitte hul. Jeg fik at vide at der i få nogle tilfælde var en lidt større blødning, og plasteret skulle kunne tage den, men det var ikke relevant for mig. Men hey - better safe than sorry. Jeg må tage plasteret af i morgen, og jeg er lidt spændt på at se hvordan det ser ud nedenunder.
Min konklusion må være at det var pengene værd. Og fik jeg muligheden, ville jeg gøre det igen. Risikoen for komplikationer var minimal, og de komplikationer der potentielt kan opstå handler om blødning fra det lillebitte sår eller alternativt betændelse - det er altså på ingen måde farligt (selvfølgelig forudsat at man er sund og rask, hvilket da også er et krav for at deltage).
Det hele foregik på Odense Universitetshospital og selve indgrebet tog vel omkring 20 minutter. Hvis du gerne vil høre mere om det, eller måske selv gerne vil deltage, kan du skrive en mail til Ida Kristensen.
Da jeg var færdig på sygehuset, cyklede jeg ind til Franck A, som jeg gerne har villet besøge et stykke tid. Jeg mødtes med Anneli, Sandra, Sofie, Kristine og Lea, som alle går på studiet sammen med mig. Jeg var forsinket pga. hele knoglemarvsaffæren, så de havde bestilt til mig, og maden lige kommet på bordet, da jeg kom derind, så timingen kunne ikke have været mere perfekt. På det tidspunkt var jeg også monster sulten, så desværre nåede jeg ikke at tage et billede af den smukke anretning, før jeg gik om bord i herlighederne.
Det var en rar, afslappet stemning på caféen og maden var fremragende. Jeg fik en Luksus Brunch (alternativet var en Herre Brunch), og det var virkelig godt. Maden var smukt anrettet og der var meget at vælge imellem. To slags ost, skinke, chorizo, marmelade, smørechokolade, lun leverpostej, røget laks, scramblede æg med bacon og brunchpølser (nogle virkelig gode af slagsen, skal det siges), yoghurt, brød, frugt og et lille stykke chokoladebrownie. Vi bestilte en ekstra kurv brød og jeg valgte at drikke vand, for at spare bare en smule på kalorierne, men ellers blev der altså ikke sparet på noget. Jeg endte med at komme af med 118 kr. hvilket jeg synes var meget billigt for den gode mad og lækre anretning. Der kommer jeg helt sikkert igen, og jeg er nok også nødt til at prøve deres søndags brunchbuffet. Ingen tvivl om at jeg kommer der igen. Det kan kun anbefales, og næste gang bliver jeg nødt til at tage billeder.
Når man er medicinstuderende, kommer man forbi alle mulige spændende opslag, ligefra velgørende organisationer, frivilligt arbejde, brugte bøger og sindsyge fester. For en lille måned siden faldt jeg over et opslag, der handlede om et forsøg om stamceller. Før jeg startede på studiet, er jeg flere gange stødt på overskrifter, om netop stamcellers positive virkning, så jeg ville gerne deltage i forsøget. Min opgave, var ganske simpel - jeg skulle donere knoglemarv. Som kompensation for tid og ubehag, ville jeg modtage 750 kr. (skattepligtigt selvfølgelig).
Før jeg fik min depression, var jeg bloddonnor. Jeg har hørt om knoglemarvsdonation, men ikke overvejet det nærmere, da jeg i samme åndedrag har hørt onde rygter om høje risici og store smerter. Men som studerende, er man jo nødt til at undersøge muligheden for at tjene 750 kr. samtidig med at man tjener en god sag. Så jeg satte mig ned og læste om knoglemarvsdonation, og blev positivt overrasket. Jeg besluttede mig for at henvende mig, for at høre nærmere, og efter en grundig gennemlæsning af det materiale jeg fik tilsendt, besluttede jeg mig for at gøre det.
Jeg har ikke været nervøs. Jeg er ikke specielt sart med sådan nogle ting. Jeg kan ikke fordrage nåle, men jeg er ikke bange for dem, og mit problem med at give blod er ikke større, end at jeg gerne gør det alligevel. Jeg tænker at mit ubehag er ingenting, i forhold til hvad donationen kan gøre for et andet menneske. Men jeg må erneknde, at da jeg sad og ventede på at komme til, sneg nervøsiteten sig altså ind på mig. Tanken om at få en kanyle stukket ind i knoglen, var pludselig væsentlig mere nærværende og skræmmende.
Da jeg kom ind i lokalet var der tre personer til stede. En mand, som stod i baggrunden og primært noterede (jeg ved ikke hvad hans funktion var), den kvindelige læge, jeg havde været i kontakt med, da jeg meldte mig til samt en ganske sød, mandlig sygeplejevikar, fra 10. semester. Jeg skulle trække kjolen et godt stykke op omkring maven, og hive lidt ned i strømpebukserne, så de kunne komme til min lænd. Jeg kom op og ligge på siden på en briks, og da det var min lænd der blev arbejdet med, kunne jeg ikke se hvad der foregik. I starten, tror jeg det var meget godt - det er ikke det fedeste at se sig selv blive stukket efter min mening, men til sidst blev jeg faktisk lidt nysgerrig, og ville gerne have kunnet kigge lægen over skulderen. Først blev der lagt bedøvelse i huden og det var uden sammenligning det der gjorde mest ondt. Sygeplejevikaren stod foran mig og hold fast på mit knæ - dels for at berolige, og dels for at jeg ikke skulle spjætte for meget. Det har jeg nemlig tendens til, når jeg bliver stukket.
Derefter skulle bedøvelsen ind til knoglen. Det var ikke behageligt, men det gjorde ikke nær så ondt som den almindelige bedøvelse, så det værste var overstået.
Det var en lidt sjov bedøvelse synes jeg. De gange jeg har været lokalbedøvet, har jeg helt mistet følesansen i det pågældende område, men her var det kun smertesansen, der blev taget, så jeg kunne mærke en god del af hvad der foregik.
Da bedøvelsen var lagt, skulle der bores en kanyle ind igennem knoglen, så man kom ind til knoglemmarven. Da hun først var inde, skulle hun rode lidt rundt, for at finde en lomme at suge fra. Det kunne mærkes. Det gjorde ikke ondt, men føltes ret sært, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sammenligne det med. Hun fandt ret hurtigt det, hun ledte efter, og begyndte at suge knoglemarv ud. Det tog ca. 2 x 12 sekunder, da det blev gjort af to omgange og hun talte ned imens. Det første sug gjorde lidt ond, men det var på ingen måde voldsomt - jeg var i hvert tilfælde forberedt på noget meget værre. Det andet sug kunne knapt nok mærkes. Til sidst blev jeg sprittet fint at og fik et kæmpe plaster på, hvilket jeg grinte lidt af, da det jo var et lillebitte hul. Jeg fik at vide at der i få nogle tilfælde var en lidt større blødning, og plasteret skulle kunne tage den, men det var ikke relevant for mig. Men hey - better safe than sorry. Jeg må tage plasteret af i morgen, og jeg er lidt spændt på at se hvordan det ser ud nedenunder.
Min konklusion må være at det var pengene værd. Og fik jeg muligheden, ville jeg gøre det igen. Risikoen for komplikationer var minimal, og de komplikationer der potentielt kan opstå handler om blødning fra det lillebitte sår eller alternativt betændelse - det er altså på ingen måde farligt (selvfølgelig forudsat at man er sund og rask, hvilket da også er et krav for at deltage).
Det hele foregik på Odense Universitetshospital og selve indgrebet tog vel omkring 20 minutter. Hvis du gerne vil høre mere om det, eller måske selv gerne vil deltage, kan du skrive en mail til Ida Kristensen.
Da jeg var færdig på sygehuset, cyklede jeg ind til Franck A, som jeg gerne har villet besøge et stykke tid. Jeg mødtes med Anneli, Sandra, Sofie, Kristine og Lea, som alle går på studiet sammen med mig. Jeg var forsinket pga. hele knoglemarvsaffæren, så de havde bestilt til mig, og maden lige kommet på bordet, da jeg kom derind, så timingen kunne ikke have været mere perfekt. På det tidspunkt var jeg også monster sulten, så desværre nåede jeg ikke at tage et billede af den smukke anretning, før jeg gik om bord i herlighederne.
Det var en rar, afslappet stemning på caféen og maden var fremragende. Jeg fik en Luksus Brunch (alternativet var en Herre Brunch), og det var virkelig godt. Maden var smukt anrettet og der var meget at vælge imellem. To slags ost, skinke, chorizo, marmelade, smørechokolade, lun leverpostej, røget laks, scramblede æg med bacon og brunchpølser (nogle virkelig gode af slagsen, skal det siges), yoghurt, brød, frugt og et lille stykke chokoladebrownie. Vi bestilte en ekstra kurv brød og jeg valgte at drikke vand, for at spare bare en smule på kalorierne, men ellers blev der altså ikke sparet på noget. Jeg endte med at komme af med 118 kr. hvilket jeg synes var meget billigt for den gode mad og lækre anretning. Der kommer jeg helt sikkert igen, og jeg er nok også nødt til at prøve deres søndags brunchbuffet. Ingen tvivl om at jeg kommer der igen. Det kan kun anbefales, og næste gang bliver jeg nødt til at tage billeder.
Etiketter:
Anmeldelser,
Dagbog,
Gode Formål,
Restaurantbesøg
mandag den 18. oktober 2010
Glædeligt nyt bekendtskab med Ben & Jerry
Søndag aften landede jeg på Nivå st. efter en lang arbejdsdag og en lang togtur. Loke hentede mig på stationen og hjemme var lasagneforberedelserne i fuld gang. Der blev givet pokker i alle slanketanker, og vi endte på tanken og kom hjem med et ordentligt læs guf, heriblandt Ben & Jerry's Baked Alaska. Vanilieis med marshmellows og hvid chokolade, kan det blive bedre? Svaret er selvfølgelig nej. Som i nok ved er jeg en sucker for hvid chokolade, og det var noget af det bedste is jeg nogensinde har smagt - i hvert tilfælde hvis vi snakker færdigkøbt. Men jeg synes godt nok det var dyrt - det er ikke særlig tit jeg køber is og slik, nu kan jeg huske hvorfor.
Men nogle gange skal man lade pris være pris og bare give los. Resultatet blev en ny yndlingsis, som jeg helt sikkert bliver nødt til at forsøge at kopiere - det kan vel kun blive bedre at at blive hjemmelavet.
Men nogle gange skal man lade pris være pris og bare give los. Resultatet blev en ny yndlingsis, som jeg helt sikkert bliver nødt til at forsøge at kopiere - det kan vel kun blive bedre at at blive hjemmelavet.
fredag den 15. oktober 2010
Æggesandwich med brøndkarse og karryspread på pandebrød
Æggesandwich med brøndkarse og karryspread på pandebrød
- 1 pandebrød
- 1 håndfuld brøndkarse
- 2 hårdkogte æg
- 1 tomat
- 1 spsk mayo (jeg foretrækker Hellmann Light)
- 1 tsk karry
- 1 knsp salt
- ½ tsk sød
- 1 tsk esdragoneddike
Jeg brugte lidt tid i dag på at rydde op i beautyboxen, og jeg stødte på en ansigts scrub, jeg fik i julegave sidste jul, så den har ligget i skabet et stykke tid, og det er godt nok en skam, for den er godt nok lækker. Den hedder Heavenly Face Scrub og kommer fra det danske mærke Happy Heart, som forhandler økologisk skønhedspleje.
Jeg har brugt scrubben et par gange, og den er ultra lækker. Jeg er helt vild med duften, som minder en smule om filur is (man er vel en slikmund), og konsistensen er også super lækker. Jeg er i hvert tilfælde fan.
Etiketter:
Anmeldelser,
Mad,
Sandwiches,
Skønhed,
Vegetar
torsdag den 14. oktober 2010
Pandebrød og bodegaer
I går prøvede jeg kræfter med fænomenet pandebrød. Jeg havde ikke noget gær, ikke noget brød og var for stædig til at handle, når jeg egentlig har et fuldt køleskab (man er vel på su). Jeg googlede forskellige opskrifter på pandebrød, og fandt flere uden gær, så jeg kastede mig ud i eksperimentet, som endte ganske vellykket hvis jeg selv skal sige det.
Formålet med brødet var en sandwich med et stykke kyllingebryst, der skulle bruges, så jeg stegte kyllingebrystet i karry på panden først, og stegte pandebrødet bagefter, så det tog smag af karryen og den gode olivenolie. Mums.
Nemt pandebrød uden gær
I går var også International Suit Up Day og der blev i hvert tilfælde suited up blandt de nye medicinstuderende i Odense. For mit vedkommende stod den på dybrød, hellang gallakjole til kursus i akut beredskab. Hvem sagde at man ikke kunne lære førstehjælp i fint tøj? Det var ganske fantastisk at se 3 ungersvende i jakkesæt og slips stabilisere nakken på en "traumepatient" og flytte ham over på et imaginært spineboard. Herefter fik jeg lov at dåne på ganske prinsesseagtig vis, og blev iført en halskrave, som på ingen måde matchede outfittet.
Efter nogle dramatiske timer gik turen hjem til Lea, så vi kunne komme afsted til aftenens bodega-crawl. Pga. de sene førstehjælpstimer, kunne vi først slutte os til selskabet på aftens tredje sted. Vi nåede dog at få besøgt både Skandsen, Andersens Bodega og Lørups Vinstue. Før den stod på onsdagsdruk, var det dog nødvendigt med mad. Valget faldt på Sandwichkiosken, som lå på vejen til Skandsen.
Jeg kan ikke erindre nogensinde at være blevet så skuffet. Jeg kan kun sige en ting - spis der ikke. Priserne svarede til dem du kan få på Sunset Boulevard, men hverken kvalitet eller betjening var noget at juble over. Man kunne ligeså godt have købt en dsb-sandwich. Det havde været billigere og kvaliteten havde ikke været ringere. Øv.
Da jeg ikke har lyst til at slutte med "øv", vil jeg lige fortælle om de fantastiske flødeboller, jeg smagte sammen med Lea i tirsdags, før vi tog i biffen.
Jeg købte dem for lige omkring 30 kr. i Superbrugsen, som en lille værtindegave, og for dælen de var gode! Nu er jeg personligt stor fan af hvid chokolade og flødeboller er også dejligt. What's not to like? Flødebollerne var fra Spangsberg, som fra nu af har min opmærksomhed. Laget af chokolade var dejligt tykt og skummet lækkert. Dog er det ikke den slags man bare kværner en pakke af. Efter den varme kakao var en enkelt af disse flødeboller perfekt, men også rigeligt for mig - og jeg plejer ellers ikke at være den der får for meget af det søde. Men pointen var selvfølgelig at de kun kan anbefales.
Formålet med brødet var en sandwich med et stykke kyllingebryst, der skulle bruges, så jeg stegte kyllingebrystet i karry på panden først, og stegte pandebrødet bagefter, så det tog smag af karryen og den gode olivenolie. Mums.
![]() |
| Dejen på panden |
![]() |
| Det færdige pandebrød |
- 1 æg
- ca. 5 spsk mel (med top)
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk salt
- Lidt vand
![]() |
| Den færdige kyllingesandwich |
Efter nogle dramatiske timer gik turen hjem til Lea, så vi kunne komme afsted til aftenens bodega-crawl. Pga. de sene førstehjælpstimer, kunne vi først slutte os til selskabet på aftens tredje sted. Vi nåede dog at få besøgt både Skandsen, Andersens Bodega og Lørups Vinstue. Før den stod på onsdagsdruk, var det dog nødvendigt med mad. Valget faldt på Sandwichkiosken, som lå på vejen til Skandsen.
Jeg kan ikke erindre nogensinde at være blevet så skuffet. Jeg kan kun sige en ting - spis der ikke. Priserne svarede til dem du kan få på Sunset Boulevard, men hverken kvalitet eller betjening var noget at juble over. Man kunne ligeså godt have købt en dsb-sandwich. Det havde været billigere og kvaliteten havde ikke været ringere. Øv.
Da jeg ikke har lyst til at slutte med "øv", vil jeg lige fortælle om de fantastiske flødeboller, jeg smagte sammen med Lea i tirsdags, før vi tog i biffen.
Jeg købte dem for lige omkring 30 kr. i Superbrugsen, som en lille værtindegave, og for dælen de var gode! Nu er jeg personligt stor fan af hvid chokolade og flødeboller er også dejligt. What's not to like? Flødebollerne var fra Spangsberg, som fra nu af har min opmærksomhed. Laget af chokolade var dejligt tykt og skummet lækkert. Dog er det ikke den slags man bare kværner en pakke af. Efter den varme kakao var en enkelt af disse flødeboller perfekt, men også rigeligt for mig - og jeg plejer ellers ikke at være den der får for meget af det søde. Men pointen var selvfølgelig at de kun kan anbefales.
Etiketter:
Anmeldelser,
Bagværk,
Dagbog,
Kylling,
Mad,
Sandwiches,
Slank,
Studie
tirsdag den 12. oktober 2010
Filmanmeldelse - The Social Network
I dag stod den så på biograftur. Som medlem af Biozonen fik jeg tilbud om billetter til forpremiere på filmen The Social Network. Filmen om hvordan Facebook blev til.
Filmen er instrueret af David Fincher, som bl.a. har lavet Fight Club (en af mine personlige yndlingsfilm), så forventingerne var høje...
Og der blev indfriet! Jeg vil ikke vove at påstå at den er på niveau med Fight Club, men det er så afgjort en fed film. Et virkelig godt drama, som ikke bliver dårligere af at vide hvor meget af det der faktisk ikke er fiktion.
Jeg vil uden tvivl anbefale alle at se den, men jeg dog sige at man godt kan vente til den kommer på dvd/blu-ray. Nogle film skal ses i biografen, men det her er ikke en film der er fantastisk pga. lækre billeder, flotte effekter eller god lyd. Her er det handlingen der er i fokus.
Vægten i morges sagde minus 1 kg siden i går, hvilket var fantastisk. Der bekræftede mig i min teori om at det primært er væske jeg har taget på. Biografturen i betød dog bland selv slik og popcorn. Og inden det lavede Lea og jeg varm kakao og spiste en flødebolle med hvid chokolade til. For silvan det var lækkert. Nu må vi se hvad vægten siger i morgen.
Filmen er instrueret af David Fincher, som bl.a. har lavet Fight Club (en af mine personlige yndlingsfilm), så forventingerne var høje...
Og der blev indfriet! Jeg vil ikke vove at påstå at den er på niveau med Fight Club, men det er så afgjort en fed film. Et virkelig godt drama, som ikke bliver dårligere af at vide hvor meget af det der faktisk ikke er fiktion.
Jeg vil uden tvivl anbefale alle at se den, men jeg dog sige at man godt kan vente til den kommer på dvd/blu-ray. Nogle film skal ses i biografen, men det her er ikke en film der er fantastisk pga. lækre billeder, flotte effekter eller god lyd. Her er det handlingen der er i fokus.
Vægten i morges sagde minus 1 kg siden i går, hvilket var fantastisk. Der bekræftede mig i min teori om at det primært er væske jeg har taget på. Biografturen i betød dog bland selv slik og popcorn. Og inden det lavede Lea og jeg varm kakao og spiste en flødebolle med hvid chokolade til. For silvan det var lækkert. Nu må vi se hvad vægten siger i morgen.
Etiketter:
Anmeldelser,
Dagbog,
Film,
Slank
søndag den 10. oktober 2010
Restaurantbesøg - Hot Pot i Odense
Så er jeg alene igen. Loke har været her siden i mandags, og det har været virkelig dejligt. Det er ikke mere en 1½ time siden, jeg sagde farvel til ham på stationen, og jeg savner ham allerede. Har overvejet at fortælle ham at jeg gerne vil være kærester med ham igen, men jeg har besluttet at trække den lidt. Det er trods alt ikke mere end 3 uger siden han vendte på en tallerken. Jeg har brug for at se at han virkelig kan holde sig i skindet, og ikke falder tilbage i sit gamle mønster. Men han er livet gevaldigt op og er aktivt igang med projekt "Kom igang med uddannelsen" og det er bare super fedt. Jeg håber det kommer til at fungere for ham.
Vi tog ud og spiste sammen her på den sidste aften, og valget faldt på den kinesiske restaurant Hot Pot. Fornuftige priser og studierabat er en god kombi.
Der var ikke ret mange mennesker, da vi kom, men indtrykket var meget positivt. Smuk indretning og behagelig stemning med behagelig stemningsmusik i baggrunden. Vi fik hurtigt plads og betjeningen var meget behagelig. Vi valgte Hot Pot ad libitum, som skulle være restaurantens speciale, og tjeneren var meget sød og pædagogisk, da han forklarede hvordan det hele foregik. Han kunne måske have virket nedladende, men det foregik i spøg og med god stemning, så jeg tolkede det på ingen måde negativt, da han tog lidt gas på os, fordi vi aldrig havde hørt om konceptet eller prøvet det før.
Hot Pot er en slags kinesisk fondu, hvor man i stedet for olie har en kogende suppe stående på bordet. Så vælger man selv forskellige råvarer fra buffeten og koger dem i suppen.
Mht. suppen kunne man vælge mild, medium eller stærk, og jeg var lidt i tvivl, da jeg har oplevet kinesiske restauraner, hvor medium svarer til "nu er jeg en ildsprudende drage". Vi endte dog med at vælge den stærke og var glade for det. Det var ikke meget smag der blev afgivet fra suppen til kødet og grøntsagerne, og suppen smagte glimrende i sig selv. Den skulle ikke have været mildere til os.
Ud over Hot Pot buffeten var der også en almindelig kinesisk buffet og en isbuffet med stort udvalg til dessert. Det hele var ganske udemærket.
Jeg var ikke helt solgt til Hot Potten. Det var sjovt at prøve - en anderledes måde at spise på, men jeg kunne bedre lide maden fra den varme buffet. Jeg tror det kræver lidt øvelse at blive god med den Hot Pot, så man kan finde ud af hvilke kombinationer der er lækre, hvor lang tid de forskellige ting skal have for at blive bedst osv. Men der er uden tvivl point for hyggen. Og så er et tip at snakke sammen om hvad i putter i, da det er besværligt at sidde og fiske, så det er bedst hvis alle der deler gryde kan lide alt hvad der er i suppen.
Prisen for buffeten var 148 kr. og så var der studierabat på 10 %. Udvalget af drikkevarer var ikke imponerende. Vi kiggede ikke på vinkortet, da su'en ikke rakte så langt, så det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om. Mht. alt det andet var der hvad der skulle være, hverken mere eller mindre. En lille bonus var dog at de havde min favoritøl, Kronenbourg 1664, så den skulle selvfølgelig lige smages. Efter mad og dessert tog vi ind på Froggys og fik henholdsvis en varm chokolade og en iskaffe. Begge dele med vanilieis.
Konklusionen på Hot Pot må være, at det var en super god oplevelse. Helheden med mad og betjening var god. Priserne var også meget rimelige. Dog kan man sikkert få billigere kinesisk buffet andre steder, men jeg kommer helt sikkert til at give Hot Potten en chance til. Det må være til at lære, og er der noget bedre end at sidde og bonde over en gryde duftende suppe? Nej vel?
Vi tog ud og spiste sammen her på den sidste aften, og valget faldt på den kinesiske restaurant Hot Pot. Fornuftige priser og studierabat er en god kombi.
Der var ikke ret mange mennesker, da vi kom, men indtrykket var meget positivt. Smuk indretning og behagelig stemning med behagelig stemningsmusik i baggrunden. Vi fik hurtigt plads og betjeningen var meget behagelig. Vi valgte Hot Pot ad libitum, som skulle være restaurantens speciale, og tjeneren var meget sød og pædagogisk, da han forklarede hvordan det hele foregik. Han kunne måske have virket nedladende, men det foregik i spøg og med god stemning, så jeg tolkede det på ingen måde negativt, da han tog lidt gas på os, fordi vi aldrig havde hørt om konceptet eller prøvet det før.
Hot Pot er en slags kinesisk fondu, hvor man i stedet for olie har en kogende suppe stående på bordet. Så vælger man selv forskellige råvarer fra buffeten og koger dem i suppen.
Mht. suppen kunne man vælge mild, medium eller stærk, og jeg var lidt i tvivl, da jeg har oplevet kinesiske restauraner, hvor medium svarer til "nu er jeg en ildsprudende drage". Vi endte dog med at vælge den stærke og var glade for det. Det var ikke meget smag der blev afgivet fra suppen til kødet og grøntsagerne, og suppen smagte glimrende i sig selv. Den skulle ikke have været mildere til os.
Ud over Hot Pot buffeten var der også en almindelig kinesisk buffet og en isbuffet med stort udvalg til dessert. Det hele var ganske udemærket.
Jeg var ikke helt solgt til Hot Potten. Det var sjovt at prøve - en anderledes måde at spise på, men jeg kunne bedre lide maden fra den varme buffet. Jeg tror det kræver lidt øvelse at blive god med den Hot Pot, så man kan finde ud af hvilke kombinationer der er lækre, hvor lang tid de forskellige ting skal have for at blive bedst osv. Men der er uden tvivl point for hyggen. Og så er et tip at snakke sammen om hvad i putter i, da det er besværligt at sidde og fiske, så det er bedst hvis alle der deler gryde kan lide alt hvad der er i suppen.
Prisen for buffeten var 148 kr. og så var der studierabat på 10 %. Udvalget af drikkevarer var ikke imponerende. Vi kiggede ikke på vinkortet, da su'en ikke rakte så langt, så det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om. Mht. alt det andet var der hvad der skulle være, hverken mere eller mindre. En lille bonus var dog at de havde min favoritøl, Kronenbourg 1664, så den skulle selvfølgelig lige smages. Efter mad og dessert tog vi ind på Froggys og fik henholdsvis en varm chokolade og en iskaffe. Begge dele med vanilieis.
Konklusionen på Hot Pot må være, at det var en super god oplevelse. Helheden med mad og betjening var god. Priserne var også meget rimelige. Dog kan man sikkert få billigere kinesisk buffet andre steder, men jeg kommer helt sikkert til at give Hot Potten en chance til. Det må være til at lære, og er der noget bedre end at sidde og bonde over en gryde duftende suppe? Nej vel?
Etiketter:
Anmeldelser,
Dagbog,
Restaurantbesøg
torsdag den 30. september 2010
Restaurantbesøg - Froggys Café i Odense
Jeg var inde på sygehuset fra morgenstunden og lave studiestartsopgave med min gruppe. Da vi var færdige besluttede jeg mig for at tage ind til centrum i stedet for at tage hjem, da jeg skulle være på sygehuset igen kl. 14 til 2. del af mit førstehjælpskursus. De 10 km. hjem var lovlig langt at cykle.
Jeg gik i forskellige genbrugser, for at finde en sort blazer til min udklædning på fredag, hvor den står på rustur og cross dress tema. Planen er sorte bukser, blazer- eller habitjakke (hvad jeg nu kan finde), samt skjorte og slips. Jeg fandt en pæn sort blazer fra Second Female til 40 kr. Det var lige til at overskue. Og så en bh til Thorbjørn, der skal være Anni Fønsby. Det bliver FANtastisk.
Til frokost besluttede jeg mig for at prøve Froggys Café, som ligger lige hvor gågaderne mødes i Odense. Det var samme sted jeg drak chai med Eva tidligere, men nu var tiden altså inde til at prøve deres menukort.
Valget faldt på deres frokosttærte med laks, peberfrugt, oliven og feta.
Betjeningen var noget blandet synes jeg. Der var masser af plads og jeg kunne selv sætte mig og tage et menukort. Tjeneren var sød og smilende, men der gik laaaaang tid før hun kom over så jeg kunne bestille. Da jeg endelig fik fat på hende gik det heldigvis rimelig hurtigt med at få min mad. Tærten smagte glimrende, omend den savnede lidt salt og peber, hvilket man heldigvis selv kunne tilføje. Dilddressingen gjorde sig godt dels til tærten og salaten var ganske simpelt kedelig uden. Jeg er ikke tilfænger af plain salatblade med to skiver agurk og en skive tomat på toppen. Heller ikke selvom man tilføjer løg til blandingen. Jeg lurede en anden gæst, som fik serveret Froggys burger, og den ville jeg vist hellere have haft.
Umiddelbart er det jo ikke positivt når man som restaurantgæst sidder og kigger langt efter andres mad, men omvendt betyder det at jeg kommer igen.
Ikke en ubetinget succes, men de får uden tvivl en chance igen, når min mor kommer til Odense. Min mor er fan af frøer, så alene navnet lokker. Og så må burgeren jo bare prøves.
Jeg gik i forskellige genbrugser, for at finde en sort blazer til min udklædning på fredag, hvor den står på rustur og cross dress tema. Planen er sorte bukser, blazer- eller habitjakke (hvad jeg nu kan finde), samt skjorte og slips. Jeg fandt en pæn sort blazer fra Second Female til 40 kr. Det var lige til at overskue. Og så en bh til Thorbjørn, der skal være Anni Fønsby. Det bliver FANtastisk.
Til frokost besluttede jeg mig for at prøve Froggys Café, som ligger lige hvor gågaderne mødes i Odense. Det var samme sted jeg drak chai med Eva tidligere, men nu var tiden altså inde til at prøve deres menukort.
Valget faldt på deres frokosttærte med laks, peberfrugt, oliven og feta.
Betjeningen var noget blandet synes jeg. Der var masser af plads og jeg kunne selv sætte mig og tage et menukort. Tjeneren var sød og smilende, men der gik laaaaang tid før hun kom over så jeg kunne bestille. Da jeg endelig fik fat på hende gik det heldigvis rimelig hurtigt med at få min mad. Tærten smagte glimrende, omend den savnede lidt salt og peber, hvilket man heldigvis selv kunne tilføje. Dilddressingen gjorde sig godt dels til tærten og salaten var ganske simpelt kedelig uden. Jeg er ikke tilfænger af plain salatblade med to skiver agurk og en skive tomat på toppen. Heller ikke selvom man tilføjer løg til blandingen. Jeg lurede en anden gæst, som fik serveret Froggys burger, og den ville jeg vist hellere have haft.
Umiddelbart er det jo ikke positivt når man som restaurantgæst sidder og kigger langt efter andres mad, men omvendt betyder det at jeg kommer igen.
Ikke en ubetinget succes, men de får uden tvivl en chance igen, når min mor kommer til Odense. Min mor er fan af frøer, så alene navnet lokker. Og så må burgeren jo bare prøves.
Etiketter:
Anmeldelser,
Café,
Mad,
Restaurantbesøg
fredag den 24. september 2010
Filmanmeldelse - Prince of Persia
Loke og jeg lejede film, for at ligge og hygge. Valget faldt på Prince of Persia - Sands og Time.
Det var et godt valg. Lækker actionfilm med flotte billeder. Der var også en del scener, der ledte tankerne hen på det gamle platformspil fra '89 - Hurra for nostalgi.
Nu er jeg stor tilhænger af actionfilm og et strejf af eventyr gør det kun bedre. Som ekstra bonus var Jake Gyllenhaal fantastisk dejlig at se på og han leverede charme og øjenguf for alle pengene. Gemma Arterton var også super i rollen som prinsesse Tamina.
Det var ikke en sindsygt nytænkende film, og plottet var relativt let gennemskueligt, men det synes jeg ikke var noget problem. Jeg var godt underholdt, og det er klart potentiale til filmsamlingen herhjemme. Den må gerne stå på min hylde ved siden af Pirates Trilogien, selvom den ikke helt når op i samme klasse.
Det var et godt valg. Lækker actionfilm med flotte billeder. Der var også en del scener, der ledte tankerne hen på det gamle platformspil fra '89 - Hurra for nostalgi.
Nu er jeg stor tilhænger af actionfilm og et strejf af eventyr gør det kun bedre. Som ekstra bonus var Jake Gyllenhaal fantastisk dejlig at se på og han leverede charme og øjenguf for alle pengene. Gemma Arterton var også super i rollen som prinsesse Tamina.
Det var ikke en sindsygt nytænkende film, og plottet var relativt let gennemskueligt, men det synes jeg ikke var noget problem. Jeg var godt underholdt, og det er klart potentiale til filmsamlingen herhjemme. Den må gerne stå på min hylde ved siden af Pirates Trilogien, selvom den ikke helt når op i samme klasse.
torsdag den 23. september 2010
Restaurantbesøg - Eydes i Odense
Da jeg havde været tilforelæsning, mødtes jeg med Loke i Odense C, hvor vi skulle hente vores cykler. De blev efterladt, efter pubcrawlen i går, hvor vi endte med at tage en taxa hjem, fordi Loke var for fuld til at cykle (så er der vist ikke sagt for meget).
Vi mødtes og gik en tur ned af "Den Anden Gågade". Sådan har jeg i hvert tilfælde hørt den omtalt. Vi gik forbi Eydes, som jeg svagt huskede en omtale af - muligvis fra Jubiis debatforum. Og vi endte med at gå derind og spise.
Maden var fornuftig til prisen, hverken mere eller mindre. De lover byens bedste spareribs, og jeg tør godt antage at det ikke er at love alt for meget.
Vi bestilte begge en 3-retters menu med spareribs som hovedret, og vi måtte slippe lige over 200 kr. pr. næse for maden. Det er ikke mere end at man sagtens kan holde til det en gang imellem, selvom man er på su.
Forretten var ikke noget at juble særligt over. Vi valgte en portion nachos og en snackkurv, med forskelligt frituresnask. Nachosne var okay, men heller ikke mere. Personligt vil jeg gerne have mere ost på, og jeg syntes at chipsne havde fået lige lidt for meget. Guacamolen var ganske enkelt kedelig og smagløs. Jeg har stadig til gode at møde en restaurant med en guacamole, der kan måle sig med min egen.
Snackkurven var hverken mere eller mindre end hvad den lovede. Nu kan jeg godt lide friturestegte jalapeños med cheddar og mozzarellasticks, men det lugtede lidt for langt væk af præfabrikerede varer og Jensens Bøfhus (nej jeg er ikke fan).
Hovedretten var ganske udemærket. Spareribs med pommes frites, BBQ-sauce og coleslaw.
Fritterne var som de skulle være og BBQ-saucen også. Coleslawen var meget symbolsk, og personligt ville jeg gerne have haft noget mere. Men omvendt tænker jeg ikke at den sædvanlige målgruppe, når det gælder spareribs, er synderligt interesseret i salaten.
De spareribs vi fik, var de bedste og møreste jeg nogensinde har fået. Godt gået Eydes! Andet er der ikke at sige om det.
Til dessert fik vi henhvis pandekager med is og et stykke æblekage med flødeskum. Begge dele var ganske fornuftige, uden de store dikkedarer.
Betjeningen var sød og venlig. Vors tjener var helt ny i jobbet og lidt forvirret (helt forståeligt) men gjorde en super indsats, og der var ikke noget at udsætte. Ventetiden imellem retterne, kunne heller ikke have været bedre.
Konklusionen blev, at jeg gerne spiser på Eydes igen, men næste gang nøjes jeg nok med hovedretten. Desserten kunne så passende spises på ParadIS lidt længere nede ad gaden, og så sparer vi klaorierne fra forretten.
Meget kan man sige, men "Byens Bedste Spareribs" - det vil jeg gerne give dem.
Vi mødtes og gik en tur ned af "Den Anden Gågade". Sådan har jeg i hvert tilfælde hørt den omtalt. Vi gik forbi Eydes, som jeg svagt huskede en omtale af - muligvis fra Jubiis debatforum. Og vi endte med at gå derind og spise.
Maden var fornuftig til prisen, hverken mere eller mindre. De lover byens bedste spareribs, og jeg tør godt antage at det ikke er at love alt for meget.
Vi bestilte begge en 3-retters menu med spareribs som hovedret, og vi måtte slippe lige over 200 kr. pr. næse for maden. Det er ikke mere end at man sagtens kan holde til det en gang imellem, selvom man er på su.
Forretten var ikke noget at juble særligt over. Vi valgte en portion nachos og en snackkurv, med forskelligt frituresnask. Nachosne var okay, men heller ikke mere. Personligt vil jeg gerne have mere ost på, og jeg syntes at chipsne havde fået lige lidt for meget. Guacamolen var ganske enkelt kedelig og smagløs. Jeg har stadig til gode at møde en restaurant med en guacamole, der kan måle sig med min egen.
Snackkurven var hverken mere eller mindre end hvad den lovede. Nu kan jeg godt lide friturestegte jalapeños med cheddar og mozzarellasticks, men det lugtede lidt for langt væk af præfabrikerede varer og Jensens Bøfhus (nej jeg er ikke fan).
Hovedretten var ganske udemærket. Spareribs med pommes frites, BBQ-sauce og coleslaw.
Fritterne var som de skulle være og BBQ-saucen også. Coleslawen var meget symbolsk, og personligt ville jeg gerne have haft noget mere. Men omvendt tænker jeg ikke at den sædvanlige målgruppe, når det gælder spareribs, er synderligt interesseret i salaten.
De spareribs vi fik, var de bedste og møreste jeg nogensinde har fået. Godt gået Eydes! Andet er der ikke at sige om det.
Til dessert fik vi henhvis pandekager med is og et stykke æblekage med flødeskum. Begge dele var ganske fornuftige, uden de store dikkedarer.
Betjeningen var sød og venlig. Vors tjener var helt ny i jobbet og lidt forvirret (helt forståeligt) men gjorde en super indsats, og der var ikke noget at udsætte. Ventetiden imellem retterne, kunne heller ikke have været bedre.
Konklusionen blev, at jeg gerne spiser på Eydes igen, men næste gang nøjes jeg nok med hovedretten. Desserten kunne så passende spises på ParadIS lidt længere nede ad gaden, og så sparer vi klaorierne fra forretten.
Meget kan man sige, men "Byens Bedste Spareribs" - det vil jeg gerne give dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)


















































