Viser opslag med etiketten Drikke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drikke. Vis alle opslag

mandag den 7. marts 2011

Chai Latte og pandekager

jeg er ved at blive en haj til det der med de varme drikke. Stempelkanden, vi fik i indflyttergave, kan bruges til andet end kaffe. Den fungerer fx glimrende som mælkeskummer, så det blev udnyttet til at lave chai latte herhjemme. Det er jo et genialt og billigt koncept, når man er på su, og ikke har råd til at gå på café hele tiden.
Lækkersulten fik også meldt sig, så der blev bagt pandekager til at stille den lille sult.

Pandekager
  • 400 g mel
  • 1 tsk salt
  • 6 æg
  • 3 tsk vaniliesukker
  • 8 dl skummetmælk
Hæld først væsken og derefter de øvrige ingredienser i en skål og pisk med elpisker til dejen er jævn.
bages på panden ved middel varme

Serveres med akaciehonning ^_^

Jeg plejer at bruge kardemomme i mine pandekager, men Lea havde snuppet kardemommen med hjem til svigermekanikken for at lave fastelavnsboller, den djævel.



Skinny Chai Latte (2 store glas)
  • Chai te (jeg har købt en i Fakta, som jeg laver i et te-æg, men man kan helt sikkert få noget bedre)
  • Ca. 3 dl skummetmælk
  • Sukker eller sødemiddel (i mit tilfælde 6 hermesetas tabletter)
  • Kanel til pynt
Bryg teen. Mens teen trækker varmes mælken op i en lille gryde. Den skal ikke koge. Hæld mælken i stempelkanden og pump op og ned med stemplet et halvt minuts tid, til mælken er blevet til lækkert skum.
Hæld teen på glas, sød den med sukker eller sødemiddel og rør rundt, før du hælder det varme mælkeskum i. Slut af med at drysse kanel på toppen.
Serveres straks.

Jeg har lige fået besked fra Acer, og min laptop er hermed på vej hjem! Jeg kan vente den hjemme om 2-3 dage! Jeg glæder mig som en sindsyg, har i DEN grad manglet den - og gør det stadig.

I weekenden havde jeg besøg af Fie (mere om det senere) og i morgen kommer Mette og besøger mig i Odense for første gang. Glæder mig til at vise den nye lejlighed frem igen, det kan jeg slet ikke få nok af. Har det bare så godt i øjeblikket at man skulle tro det var løgn.
Onsdag står den på foredrag om neurokirugi og torsdag handler det om akut redning med hjerte/lunge maskiner. Fredag er der fødselsdagsfest med hawai-tema, så der skal findes lækkert tøj frem og så bliver det endelig lørdag og tid for madbloggertræffet - uovertruffen uge!

søndag den 6. marts 2011

Så småt tilbage - Nu som kaffedrikker

Computerarrangementet herhjemme er stadig ikke i nærheden af optimalt, men nu er der kommet nyt tv til og det fungerer som midlertidig skærm.
Det betyder at lige pt. foregår blogging fra stuegulvet, hvilket er en smule koldt og ikke voldsomt behageligt, men forhåbentlig har jeg min bærbare tilbage om max et par uger - og måske endda en ordentlig skærm til min stationære.

I mellemtiden sker der jo ting og sager i mit liv. Og her i denne weekend kan jeg officielt betragte mig selv som kaffedrikker.
Vi holdt housewarming sidste lørdag, og en af de mange fine gaver vi fik, var en Bodum stempelkande og en god pose kaffe dertil. Super gave fra nogle dejlige drenge ^_^.

Jeg har et stykke tid forsøgt at tilegne mig kaffe (et par måneder sådan ca.), og strategien har været at smage når andre fik en kop. Da jeg her i weekenden fik besøg af min veninde, Fie, fra København, skulle hun selvfølgelig have en kop ordentlig kaffe, så den nye stempelkande kom i brug, og jeg lavede en kop mælk med sukker (eller rettere - Hermesetas) og en smule kaffe. Det smagte ikke blot tåleligt, men ganske udemærket, så jeg tog skridtet videre til kaffe med mælk og sukker, for bagefter at droppe mælken. Det søde kan jeg ikke undvære endnu, men jeg kan fornemme at det kommer på et tidspunkt.


Jeg må indrømme at jeg er lidt oppe og køre over det kaffedrikkeri. Det er super fedt, for i næste uge skal går turen til Jylland og madbloggertræf med Newyorkerbyheart og LaTascha. Det var egentlig meningen der skulle være foredrag med Claus Holm, men da han har aflyst bliver det istedet Growers Cup, der kommer til at stå for den del af underholdningen - og det er jo kaffens verden det kommer til at handle om. Jeg forestiller mig det giver mening på en lidt anden måde når man selv drikker kaffe ^_^.
Jeg glæder mig sindsygt meget til det træf - Det bliver simpelthen fantastisk at møde så mange dejlige og dygtige madbloggere, for ikke at tale om at jeg har store forventninger til god mad og kage!

fredag den 12. november 2010

Varm kakao og en tribute til Heroes III

De sidste par dage har været kolde, våde og blæsende, og jeg har meget ondt af mig selv, når jeg cykler hjem fra skole, fordi jeg har modvind. Derfor er det fantastisk at komme hjem og lave en kop varm kakao. Når den så er sukkerfri, er det ekstra bonus.  Jeg har blandet mit helt eget sukkerfri kakaopulver, så jeg kan drikke kakao med god samvittighed i forhold til min vægt.

Sukkerfrit pulver til varm kakao 
  • 3 dele Isis Perfect Fit (sødemiddel)
  • 2 dele kakaopulver
Bland ingredienserne sammen og opbevar dem i en lufttæt beholder. 

Varm kakao
  • 2 spsk kakaopulver
  • 2½ dl kogende vand
  • Et skvæt skummetmælk
Hæld kakaopulveret i glasset. Hæld det kogende vand over og rør grundrigt rundt med det samme. Det er vigtigt at vandet vitterligt er kogende, da kostfibrene i sødemidlet ellers risikerer at klumpe sammen.
Tilsæt et skvæt skummetmælk.


Onsdag hos Loke gik der rigtig nostalgi i den, og vi satte os til at spille Heroes III på hans gamle computer. Heroes er et gammelt spil efterhånden - det er udgivet i '99, og vi spillede det meget en overgang. Det lever jo slet ikke op til vore dages grafik osv. men det er helt fantastisk alligevel, og har sin egen charme. Jeg kan godt lide måden, det hele mest af alt minder om et brætspil.


Vi spillede som allierede, vi er nok begge for dårlige tabere til at spille mod hinanden. Det har vi faktisk ikke prøvet i det her spil, og egentlig passer det mig fint, for det ville godt nok såre min gamer-stolthed, hvis han viste sig at være bedre til det end mig hehe.

Jeg ved slet ikke hvad der sker for mig i øjeblikket. Jeg er simpelthen super sensitiv, triste avisartikler, sørgelige nyheder, følelsesladede øjeblikke i tv-serirer... Der skal simpelthen intet til før jeg er ved at tude! Og jeg har det ellers fint. Jeg går ikke og er ked af det eller noget. Jeg sad og så det afsnit af Venner (jeg har lige fået serien), hvor Carol føder Ross' søn, Ben. Og jeg var lige ved at vræle, fordi det var så smukt. Jeg blev også helt rørt, da jeg læste en artikel i Metro Express om en kvinde, der var blevet offer for jordskælvet på Haiti. Jeg var ved at tude midt i toget, da jeg læste om hvordan hele hendes familie og alle hendes venner var omkommet. Det ligner bare slet ikke mig, hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg have troet jeg var gravid. Da det ikke er tilfældet, må jeg bare tilskrive det... Ja jeg ved ikke lige hvad, men der er vel heller ikke noget galt i at være et følsomt menneske. 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...