Nordisk inspirerede tapas på Franck A

Det har nok været den travleste måned i mit liv. Jeg nyder i den grad livet i Odense, men fuck og død hvor er der sket mange ting på det sidste. Det har af samme grund knebet med tiden til bloggen, men nu må vi se om ikke vi kan rette lidt op på det.

I påsken var jeg på ski med familien i Norge. En årlig tradition, som er sindsyg hyggeligt. Den stod også på en del læsning, for modul 4 på medicin er altså noget af en mundfuld. Jeg kom hjem om mandagen og var ude og spise sushi med min gode veninde og tidligere kollega, Charlotta. Jeg landede i Odense igen om aftenen og fik bikset en ansøgning sammen til at blive tutor for de nye russere til sommer. Onsdag blev de udvalgte offentliggjort og jeg var med! Woop woop siger jeg bare! Siden da er tiden bare fløjet. Der har været forweekend for tutorerne, påskefrokost for gamle og nye tutorer, arbejde, møde med SexEkspressen og så er vi gået i gang med at planlægge en camp til Roskilde Festival også. Jeg er komplet overvældet over alle de ting der sker, men samtidig synes jeg det hele er helt fantastisk.
Min mormor kom på besøg i torsdags, hvor jeg havde fri, og vi havde en sindsyg hyggelig dag i O-town. Hun fik set min lejlighed (det er første gang hun var ovre for at besøge mig) og vi fik spadseret en tur i byen. Vi spiste frokost på Franck A, hvor jeg tidligere har spist rigtig god brunch, og frokosten kunne absolut leve op til forventningerne. Vi fik en tapas for 2, som var en tapastallerken til deling med nordisk inspirerede småretter. Meget lækkert! Der var noget laksetartar, svineskank (mener den var røget) med noget picklesværk, chips af nye kartofler, vagtelæg på hjemmerørt mayonnaise og en rigtig lækker emmentaler med ølbraiserede valnødder og pærekompot.

Alt sammen rigtig lækkert. Jeg var især vild med svineskanken, den smagte fantastisk. Servicen var glimrende, intet særligt at bemærke der, jeg kommer helt sikkert til at spise der igen.

Restaurant Bedre Byggeskik

Jeg er så småt ved at komme til hægterne efter en weekend fuld af indtryk. Wow siger jeg bare! Fredagen bød på fødselsdagsfedt med Hawai tema - En fest der sluttede da det var ved at blive lyst. Efter et par timers søvn stod den på intromøde med Sexpressen - et super initiativ, jeg nok skal fortælle mere om. Herefter gik turen til Jylland med Anne og Bianca til det famøse madbloggertræf! Vi var hjemme engang ved midnat efter en fantastisk dag, så jeg har været godt flad. Dagen i dag har stået på hårfarvning med hjælp fra fantastiske Kristín og et forsøg på at danne et overblik over alle de fantastiske sponsorgaver vi fik i går.

Hele bloggertræffet var en fantastisk oplevelse! Jeg var desværre uden kamera den første halvdel af træffet (den der involverede overdådighed i kager), så jeg vil starte fortællingen med restauranten i stedet for. hvem siger også at man skal starte med begyndelsen altid?

Restaurant Bedre Byggeskik i Vejen



 

Tynde skiver af røget lammeculotte, karsecreme og skum, plukkede salater, brændt hvidløg, yoghurt/ vanilje-hvidløgssne



Pocheret perlehønebryst med kogte porrer, kul på porretoppe, vinaigrette på dans kæbleeddike, friterede kapers og flæskesvær på perlehøneskindet.

 

Rosastegt oksefilet med krydderurtetop, lun waldorfsalat‚ tærte af selleri, braiseret bladselleri, foie gras terrin, hjemmelavede rosiner, tyttebærbrunede kartofler  og okseglacé

Blåskimmelost, romsyltede solbær. solbær coullis, pærer, pæremarmelade og sprødt rugbrød

Æblekugler i æblemostsirup med vanilje yoghurt og sprød nougat

Vi blev budt velkommen af ejeren af Bedre Byggeskik, Allan, som optrådte som perfekt og meget entusiastisk vært under hele forløbet. Jeg havde ikke købt vinmenu hjemmefra, og havde egentlig bestemt mig for at lade være, men Allan fik mig (og en del andre) overbevist om at det var en god ide. Vi var flere der endte med at tage en "kør hjem"-menu. Et genialt koncept, hvor man ikke fik for meget, men kunne få lov at smage alle vinene. Og så selvfølgelig lidt billigere, da mængderne var beskedne.
Jeg er på ingen måde vinkender eller entusiast. Jeg elsker et godt glas vin, men mit kendskab til den verden begrænser sig til "Ahhh jeg synes denne her vin smager godt". Af samme grund har jeg valgt ikke at gå ind i beskrivelse af vinene, men rødvinen vi fik til oksefileten fortjener altså lige at blive nævnt alligevel. det var en fransk Côtes-du-Rhône fra 2009, som virkelig smagte fantastisk. Den var væsentlig mere karakterfuld end de vine jeg normalt drikker. Dog er prisklassen også en helt anden er jeg sikker på.
Maden var hele vejen igennem fantastisk. Jeg er normalt ikke den store fan af foie gras, dels pga. dyrevelfærdsspørgsmålet, men også fordi jeg synes det er lige fedt nok til mig. Men jeg må indrømme at den gjorde sig godt sammen med selleritærten. Det var i det hele taget nogle rigtig lækre sammensætninger.
Jeg kunne godt have brugt lidt mere af tilbehøret til osten, da jeg må indrømme at jeg er ret ny i det der med skimmelost. Det er ikke noget jeg har spist tidligere, men jeg er begyndt her det sidste halve års tid.
Jeg fik desværre ikke taget billede af den sidste dessert - Vanilievodka med æblesorbet og brombær - og det ærgrer mig lidt, da det var min favorit. Sorbeten, som var lavet på golden delicious, havde simpelthen den smukkeste farve. det er helt klart noget der skal eksperimenteres med!
Alt i alt har jeg kun pæne ting at sige om restaurant Bedre Byggeskik. Beliggenheden er ikke optimal, når man nu bor i Odense, men der er ingen tvivl om at det er rejsen værd. Stor ros og mange anbefalinger herfra.

Ud over dejlig mad og betjening, var der jo også det fantastiske selskab. Det var virkelig fedt og inspirerende at møde flere madbloggere og sætte ansigter på dem man allerede kender. Piger og drenge - I er super godt selskab. Og så var jeg jo så overordentlig heldig at vinde i lodtrækningen (jeg vinder normalt aldrig noget!), så ud over de fantastiske goodie bags, kom jeg også hjem med en Bamix Stavblender! Er der nogen der kan stave til ny favorit gadget! ^_^.
Den har været i brug til rødbedesuppen i aften, og det blev super lækkert. Den udkonkurrerer 100 % min gamle stavblender. Man er slet ikke i tvivl om at den har en væsentlig højere effekt (200 W), og så er den jo designet til mig, med det fine røde kors, der skriger førstehjælp/medicinkasse! Det er jo den perfekte blender til medicinerstudiehyblen!
Jeg bliver også lige nødt til at nævne mit nye rivejern. Microplane har haft en finger med i goodie bagen, og jeg er altså nu blevet udstyret med et af deres rivejern, hvilket jeg (lidt i hemmelighed) har ønsket mig et stykke tid. Jeg har hørt meget godt om dem, og mine forventninger er ikke blevet skuffet. Jeg er imponeret over skarpheden - pas på fingrene! Min ingefær blev revet helt perfekt. Ingen trevler eller noget - helt genialt. Det skal jeg nok få glæde af.
Der har været mange med til at gøre det bloggertræf til en succes, og der er rigtig mange gavmilde sponsorer, som fortjener nærmere omtale. Jeg har ikke nået at dykke ret meget ned i alle de lækre produkter, jeg har fået med hjem, men der kommer helt sikkert en masse anmeldelser det næste stykke tid. Der skal også en stor tak til Birthe og Anne for det fantastiske arrangement!

Min nye bamix!

Close up af rødbedesuppen

Microplane rivejern

Rødbedesuppe med ingefær

• 1 kg rødbeder
• 3 spsk frisk reven ingefær
• Salt og peber

Rødbederne skrælles og skæres i grove tern, som kommes i en gryde. Hæld vand over til det dækker. Tilsæt ingefær (jeg kan bedst lide den når den er stærk, og det afspejler opskriften). Tilsæt hellere for lidt til at starte med og smag til før serveringen.
Kog rødbederne mindst en halv time og blend herefter med stavblenderen til en ensartet konsistens. Smag til med salt, peber og evt. mere ingefær.

Tip: Hvis du har flere grøntsagsrester, så kog dem med. Kartofler, jordskokker, løg, gulerødder, linser og græskar er glimrende eksempler. De fleste grøntsager kan bruges, man skal bare holde sig fra de grønne af slagsen, ellers får man en virkelig uappetitelig farve.

Serveres med sprød bacon-, parmaskinke-, eller pølsetern, creme fraishe og frisk persille.

Anmeldelse - Mamas i Odense

Jeg har længe gerne ville besøges Mamas Pizzaria i Odense, efter at have fået det anbefalet. Nu har jeg bået prøvet selve restauranten og deres Deli (delikatesseforretning) og har kun gode ting at sige om begge dele.
Jeg fik desværre ikke nogen billeder fra restauranten. Jeg fik en pastaret med sort pasta, blæksprutte, rejer, tomater, hvidvin og flødesauce. Det var SINDSYGT lækkert! (og i øvrigt ikke voldsomt dyrt).
Der var rigtig mange mennesker, og der gik lang tid før vi fik vores mad, men betjeningen var rigtig sød, og de kom på eget initiativ med brød og ekstra drikkevarer på husets regning som undskyldning. og der var ingen tvivl om at maden var værd at vente på. Det er HELT sikkert et sted jeg kommer igen.

Ud over selve restauranten har de også en lækker delikatteseforretning og en deli, der sælger nogle super lækre sandwiches, eller panini hvis det skal være italiensk. Jeg har spist sandwiches derfra både i lørdags og i tirsdags, og begge gange var standarten høj og betjeningen god. det er relativt enkle sandwiches med fokus på de gode råvarer. Den ene jeg fik var med rosmarinskinke og mozzerella, den anden med mozzerella og pesto.



Fie og jeg nyder solen på Flakhaven

 Hvis man er studerende som jeg, skal man nok passe på med at gå derind. Skidtet er vanedannende! 45 kr. for en virkelig lækker sandwich synes jeg på ingen måde er urimeligt, men det løber altså hurtigt op, når man er på SU.

Restaurantbesøg - Brunch på Kaffe Karma I Rosengårdscenteret

Her kommer en lille test. Jeg har downloadet Bloggerdroid og forsøger nu at blogge fra min lille smartphone.
I lørdags var jeg på juleshopping med Maja. Super dejligt at få besøg "hjemmefra". Vi startede med at sætte os hos Kaffe Karma for at få noget at spise. Udvalget så rigtig godt ud, desværre kom vi til at vente en evighed. Betjeningen var elendig og selvom maden var udemærket, var den ikke ventetiden værd. Øv.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Knoglemarv og Brunch på Franck A

Morgenen stod på to oplevelser, jeg har været meget spændt på.
Når man er medicinstuderende, kommer man forbi alle mulige spændende opslag, ligefra velgørende organisationer, frivilligt arbejde, brugte bøger og sindsyge fester. For en lille måned siden faldt jeg over et opslag, der handlede om et forsøg om stamceller. Før jeg startede på studiet, er jeg flere gange stødt på overskrifter, om netop stamcellers positive virkning, så jeg ville gerne deltage i forsøget. Min opgave, var ganske simpel - jeg skulle donere knoglemarv. Som kompensation for tid og ubehag, ville jeg modtage 750 kr. (skattepligtigt selvfølgelig).
Før jeg fik min depression, var jeg bloddonnor. Jeg har hørt om knoglemarvsdonation, men ikke overvejet det nærmere, da jeg i samme åndedrag har hørt onde rygter om høje risici og store smerter. Men som studerende, er man jo nødt til at undersøge muligheden for at tjene 750 kr. samtidig med at man tjener en god sag. Så jeg satte mig ned og læste om knoglemarvsdonation, og blev positivt overrasket. Jeg besluttede mig for at henvende mig, for at høre nærmere, og efter en grundig gennemlæsning af det materiale jeg fik tilsendt, besluttede jeg mig for at gøre det.
Jeg har ikke været nervøs. Jeg er ikke specielt sart med sådan nogle ting. Jeg kan ikke fordrage nåle, men jeg er ikke bange for dem, og mit problem med at give blod er ikke større, end at jeg gerne gør det alligevel. Jeg tænker at mit ubehag er ingenting, i forhold til hvad donationen kan gøre for et andet menneske. Men jeg må erneknde, at da jeg sad og ventede på at komme til, sneg nervøsiteten sig altså ind på mig. Tanken om at få en kanyle stukket ind i knoglen, var pludselig væsentlig mere nærværende og skræmmende.
Da jeg kom ind i lokalet var der tre personer til stede. En mand, som stod i baggrunden og primært noterede (jeg ved ikke hvad hans funktion var), den kvindelige læge, jeg havde været i kontakt med, da jeg meldte mig til samt en ganske sød, mandlig sygeplejevikar, fra 10. semester. Jeg skulle trække kjolen et godt stykke op omkring maven, og hive lidt ned i strømpebukserne, så de kunne komme til min lænd. Jeg kom op og ligge på siden på en briks, og da det var min lænd der blev arbejdet med, kunne jeg ikke se hvad der foregik. I starten, tror jeg det var meget godt - det er ikke det fedeste at se sig selv blive stukket efter min mening, men til sidst blev jeg faktisk lidt nysgerrig, og ville gerne have kunnet kigge lægen over skulderen. Først blev der lagt bedøvelse i huden og det var uden sammenligning det der gjorde mest ondt. Sygeplejevikaren stod foran mig og hold fast på mit knæ - dels for at berolige, og dels for at jeg ikke skulle spjætte for meget. Det har jeg nemlig tendens til, når jeg bliver stukket.
Derefter skulle bedøvelsen ind til knoglen. Det var ikke behageligt, men det gjorde ikke nær så ondt som den almindelige bedøvelse, så det værste var overstået.
Det var en lidt sjov bedøvelse synes jeg. De gange jeg har været lokalbedøvet, har jeg helt mistet følesansen i det pågældende område, men her var det kun smertesansen, der blev taget, så jeg kunne mærke en god del af hvad der foregik.
Da bedøvelsen var lagt, skulle der bores en kanyle ind igennem knoglen, så man kom ind til knoglemmarven. Da hun først var inde, skulle hun rode lidt rundt, for at finde en lomme at suge fra. Det kunne mærkes. Det gjorde ikke ondt, men føltes ret sært, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sammenligne det med. Hun fandt ret hurtigt det, hun ledte efter, og begyndte at suge knoglemarv ud. Det tog ca. 2 x 12 sekunder, da det blev gjort af to omgange og hun talte ned imens. Det første sug gjorde lidt ond, men det var på ingen måde voldsomt - jeg var i hvert tilfælde forberedt på noget meget værre. Det andet sug kunne knapt nok mærkes. Til sidst blev jeg sprittet fint at og fik et kæmpe plaster på, hvilket jeg grinte lidt af, da det jo var et lillebitte hul. Jeg fik at vide at der i få nogle tilfælde var en lidt større blødning, og plasteret skulle kunne tage den, men det var ikke relevant for mig. Men hey - better safe than sorry. Jeg må tage plasteret af i morgen, og jeg er lidt spændt på at se hvordan det ser ud nedenunder.
Min konklusion må være at det var pengene værd. Og fik jeg muligheden, ville jeg gøre det igen. Risikoen for komplikationer var minimal, og de komplikationer der potentielt kan opstå handler om blødning fra det lillebitte sår eller alternativt betændelse - det er altså på ingen måde farligt (selvfølgelig forudsat at man er sund og rask, hvilket da også er et krav for at deltage).
Det hele foregik på Odense Universitetshospital og selve indgrebet tog vel omkring 20 minutter. Hvis du gerne vil høre mere om det, eller måske selv gerne vil deltage, kan du skrive en mail til Ida Kristensen.  
  
Da jeg var færdig på sygehuset, cyklede jeg ind til Franck A, som jeg gerne har villet besøge et stykke tid. Jeg mødtes med Anneli, Sandra, Sofie, Kristine og Lea, som alle går på studiet sammen med mig. Jeg var forsinket pga. hele knoglemarvsaffæren, så de havde bestilt til mig, og maden lige kommet på bordet, da jeg kom derind, så timingen kunne ikke have været mere perfekt. På det tidspunkt var jeg også monster sulten, så desværre nåede jeg ikke at tage et billede af den smukke anretning, før jeg gik om bord i herlighederne.
Det var en rar, afslappet stemning på caféen og maden var fremragende. Jeg fik en Luksus Brunch (alternativet var en Herre Brunch), og det var virkelig godt. Maden var smukt anrettet og der var meget at vælge imellem. To slags ost, skinke, chorizo, marmelade, smørechokolade, lun leverpostej, røget laks, scramblede æg med bacon og brunchpølser (nogle virkelig gode af slagsen, skal det siges), yoghurt, brød, frugt og et lille stykke chokoladebrownie. Vi bestilte en ekstra kurv brød og jeg valgte at drikke vand, for at spare bare en smule på kalorierne, men ellers blev der altså ikke sparet på noget. Jeg endte med at komme af med 118 kr. hvilket jeg synes var meget billigt for den gode mad og lækre anretning. Der kommer jeg helt sikkert igen, og jeg er nok også nødt til at prøve deres søndags brunchbuffet. Ingen tvivl om at jeg kommer der igen. Det kan kun anbefales, og næste gang bliver jeg nødt til at tage billeder.

Restaurantbesøg - Hot Pot i Odense

Så er jeg alene igen. Loke har været her siden i mandags, og det har været virkelig dejligt. Det er ikke mere en 1½ time siden, jeg sagde farvel til ham på stationen, og jeg savner ham allerede. Har overvejet at fortælle ham at jeg gerne vil være kærester med ham igen, men jeg har besluttet at trække den lidt. Det er trods alt ikke mere end 3 uger siden han vendte på en tallerken. Jeg har brug for at se at han virkelig kan holde sig i skindet, og ikke falder tilbage i sit gamle mønster. Men han er livet gevaldigt op og er aktivt igang med projekt "Kom igang med uddannelsen" og det er bare super fedt. Jeg håber det kommer til at fungere for ham.
Vi tog ud og spiste sammen her på den sidste aften, og valget faldt på den kinesiske restaurant Hot Pot. Fornuftige priser og studierabat er en god kombi.

Der var ikke ret mange mennesker, da vi kom, men indtrykket var meget positivt. Smuk indretning og behagelig stemning med behagelig stemningsmusik i baggrunden. Vi fik hurtigt plads og betjeningen var meget behagelig. Vi valgte Hot Pot ad libitum, som skulle være restaurantens speciale, og tjeneren var meget sød og pædagogisk, da han forklarede hvordan det hele foregik. Han kunne måske have virket nedladende, men det foregik i spøg og med god stemning, så jeg tolkede det på ingen måde negativt, da han tog lidt gas på os, fordi vi aldrig havde hørt om konceptet eller prøvet det før.
Hot Pot er en slags kinesisk fondu, hvor man i stedet for olie har en kogende suppe stående på bordet. Så vælger man selv forskellige råvarer fra buffeten og koger dem i suppen.
Mht. suppen kunne man vælge mild, medium eller stærk, og jeg var lidt i tvivl, da jeg har oplevet kinesiske restauraner, hvor medium svarer til "nu er jeg en ildsprudende drage". Vi endte dog med at vælge den stærke og var glade for det. Det var ikke meget smag der blev afgivet fra suppen til kødet og grøntsagerne, og suppen smagte glimrende i sig selv. Den skulle ikke have været mildere til os.
Ud over Hot Pot buffeten var der også en almindelig kinesisk buffet og en isbuffet med stort udvalg til dessert. Det hele var ganske udemærket.
Jeg var ikke helt solgt til Hot Potten. Det var sjovt at prøve - en anderledes måde at spise på, men jeg kunne bedre lide maden fra den varme buffet. Jeg tror det kræver lidt øvelse at blive god med den Hot Pot, så man kan finde ud af hvilke kombinationer der er lækre, hvor lang tid de forskellige ting skal have for at blive bedst osv. Men der er uden tvivl point for hyggen. Og så er et tip at snakke sammen om hvad i putter i, da det er besværligt at sidde og fiske, så det er bedst hvis alle der deler gryde kan lide alt hvad der er i suppen.

Prisen for buffeten var 148 kr. og så var der studierabat på 10 %. Udvalget af drikkevarer var ikke imponerende. Vi kiggede ikke på vinkortet, da su'en ikke rakte så langt, så det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om. Mht. alt det andet var der hvad der skulle være, hverken mere eller mindre. En lille bonus var dog at de havde min favoritøl, Kronenbourg 1664, så den skulle selvfølgelig lige smages. Efter mad og dessert tog vi ind på Froggys og fik henholdsvis en varm chokolade og en iskaffe. Begge dele med vanilieis.

Konklusionen på Hot Pot må være, at det var en super god oplevelse. Helheden med mad og betjening var god. Priserne var også meget rimelige. Dog kan man sikkert få billigere kinesisk buffet andre steder, men jeg kommer helt sikkert til at give Hot Potten en chance til. Det må være til at lære, og er der noget bedre end at sidde og bonde over en gryde duftende suppe? Nej vel?

Restaurantbesøg - Froggys Café i Odense

Jeg var inde på sygehuset fra morgenstunden og lave studiestartsopgave med min gruppe. Da vi var færdige besluttede jeg mig for at tage ind til centrum i stedet for at tage hjem, da jeg skulle være på sygehuset igen kl. 14 til 2. del af mit førstehjælpskursus. De 10 km. hjem var lovlig langt at cykle.

Jeg gik i forskellige genbrugser, for at finde en sort blazer til min udklædning på fredag, hvor den står på rustur og cross dress tema. Planen er sorte bukser, blazer- eller habitjakke (hvad jeg nu kan finde), samt skjorte og slips. Jeg fandt en pæn sort blazer fra Second Female til 40 kr. Det var lige til at overskue. Og så en bh til Thorbjørn, der skal være Anni Fønsby. Det bliver FANtastisk.

Til frokost besluttede jeg mig for at prøve Froggys Café, som ligger lige hvor gågaderne mødes i Odense. Det var samme sted jeg drak chai med Eva tidligere, men nu var tiden altså inde til at prøve deres menukort.
Valget faldt på deres frokosttærte med laks, peberfrugt, oliven og feta.

Betjeningen var noget blandet synes jeg. Der var masser af plads og jeg kunne selv sætte mig og tage et menukort. Tjeneren var sød og smilende, men der gik laaaaang tid før hun kom over så jeg kunne bestille. Da jeg endelig fik fat på hende gik det heldigvis rimelig hurtigt med at få min mad. Tærten smagte glimrende, omend den savnede lidt salt og peber, hvilket man heldigvis selv kunne tilføje. Dilddressingen gjorde sig godt dels til tærten og salaten var ganske simpelt kedelig uden. Jeg er ikke tilfænger af plain salatblade med to skiver agurk og en skive tomat på toppen. Heller ikke selvom man tilføjer løg til blandingen. Jeg lurede en anden gæst, som fik serveret Froggys burger, og den ville jeg vist hellere have haft.
Umiddelbart er det jo ikke positivt når man som restaurantgæst sidder og kigger langt efter andres mad, men omvendt betyder det at jeg kommer igen.
Ikke en ubetinget succes, men de får uden tvivl en chance igen, når min mor kommer til Odense. Min mor er fan af frøer, så alene navnet lokker. Og så må burgeren jo bare prøves.

Restaurantbesøg - Eydes i Odense

Da jeg havde været tilforelæsning, mødtes jeg med Loke i Odense C, hvor vi skulle hente vores cykler. De blev efterladt, efter pubcrawlen i går, hvor vi endte med at tage en taxa hjem, fordi Loke var for fuld til at cykle (så er der vist ikke sagt for meget).

Vi mødtes og gik en tur ned af "Den Anden Gågade". Sådan har jeg i hvert tilfælde hørt den omtalt. Vi gik forbi Eydes, som jeg svagt huskede en omtale af - muligvis fra Jubiis debatforum. Og vi endte med at gå derind og spise.

Maden var fornuftig til prisen, hverken mere eller mindre. De lover byens bedste spareribs, og jeg tør godt antage at det ikke er at love alt for meget.
Vi bestilte begge en 3-retters menu med spareribs som hovedret, og vi måtte slippe lige over 200 kr. pr. næse for maden. Det er ikke mere end at man sagtens kan holde til det en gang imellem, selvom man er på su.

Forretten var ikke noget at juble særligt over. Vi valgte en portion nachos og en snackkurv, med forskelligt frituresnask. Nachosne var okay, men heller ikke mere. Personligt vil jeg gerne have mere ost på, og jeg syntes at chipsne havde fået lige lidt for meget. Guacamolen var ganske enkelt kedelig og smagløs. Jeg har stadig til gode at møde en restaurant med en guacamole, der kan måle sig med min egen.
Snackkurven var hverken mere eller mindre end hvad den lovede. Nu kan jeg godt lide friturestegte jalapeños med cheddar og mozzarellasticks, men det lugtede lidt for langt væk af præfabrikerede varer og Jensens Bøfhus (nej jeg er ikke fan).

Hovedretten var ganske udemærket. Spareribs med pommes frites, BBQ-sauce og coleslaw.

Fritterne var som de skulle være og BBQ-saucen også. Coleslawen var meget symbolsk, og personligt ville jeg gerne have haft noget mere. Men omvendt tænker jeg ikke at den sædvanlige målgruppe, når det gælder spareribs, er synderligt interesseret i salaten.
De spareribs vi fik, var de bedste og møreste jeg nogensinde har fået. Godt gået Eydes! Andet er der ikke at sige om det.

Til dessert fik vi henhvis pandekager med is og et stykke æblekage med flødeskum. Begge dele var ganske fornuftige, uden de store dikkedarer.

Betjeningen var sød og venlig. Vors tjener var helt ny i jobbet og lidt forvirret (helt forståeligt) men gjorde en super indsats, og der var ikke noget at udsætte. Ventetiden imellem retterne, kunne heller ikke have været bedre.

Konklusionen blev, at jeg gerne spiser på Eydes igen, men næste gang nøjes jeg nok med hovedretten. Desserten kunne så passende spises på ParadIS lidt længere nede ad gaden, og så sparer vi klaorierne fra forretten.
Meget kan man sige, men "Byens Bedste Spareribs" - det vil jeg gerne give dem.