At få mindre gode karaktere

Indrømmet - når det kommer til karakterer har jeg altid været lidt forkælet. Jeg har stort set altid fået rigtig gode karaktere for relativt lidt arbejde. I sidste uge fik jeg resultatet fra min første rigtige eksamen på medicinstudiet - og småkage. Under middel. Øv siger jeg bare.
Jeg havde ingen ide om hvor jeg lå. Det var en helt ny eksamensform og i en helt ny type fag - og stoffet var svært, ingen tvivl om det. Jeg forventede at jeg var bestået, men jeg havde ingen ide om hvorvidt jeg lå til et 2-tal eller et 10-tal. Resultatet blev så et 4-tal. Ikke den dårligste karakter jeg kunne have fået uden at dumpe, men alligevel. For en der er vandt til 2-cifrede karakterer er det alligevel en forskel. Jeg havde egentlig sagt til mig selv at jeg ville være tilfreds med bare at bestå, men kan godt mærke at det rammer. Jeg hader mig selv for at lade mig gå på af det, men det gør jeg altså. Omvendt, så må jeg jo også bare bruge det på at stramme op og blive mere grundig.
Jeg tror det meste af frustrationen handler om, at jeg nu ved der er en meget reel og virkelig risiko for at dumpe næste eksamen. Hvis jeg havde fået 10 havde jeg jo ikke været i tvivl om at der var rimelig styr på det, og at jeg bare kunne fortsætte på samme måde. Men det her skulle være den letteste eksamen vi kommer igennem, så nu skal bissen altså skrues på. For første gang har jeg nerver på over en eksamen - og der er stadig en måned til.

En god trøst - Mors honninghjerte

Årets første æbleskiver

Jeg har igen været en tur på Sjælland. Det sker meget i øjeblikket. Min far har været på kursus i Fredericia, og har sovet hos mig i den forbindelse, og så har jeg været så heldig at kunne tage hjem med ham. I dag har jeg så været oppe kl. umenneskelig tidligt (04:05), for at køre med tilbage til Odense.

Tikki Masala med kylling hos Mutti

Årets første æbleskiver

Lørdag aften hos Loke, fik vi en behagelig overraskelse. Else og Lokes plejesøster Hanan kom på besøg, og Hanan havde en lille overraskelse med fra Dubai. Hendes Søster, Sara, er i Danmark og kom med til Nivå. Det er så længe siden vi har set hende. Sidste gang var foråret 2009, hvor vi var i Dubai til hendes bryllup.
Det var meningen at hende og hendes mand skulle have været på sommerferie i Danmark i august, men han kunne ikke få visum til Danmark, da han er pakistansk statsborger.
Så er det jeg bliver gal over det danske system. Jeg synes simpelthen ikke det kan være rigtigt. Jeg kender efterhånden rigtig mange, som er kommet i klemme pga. den sindsyge udlændingepolitik, der er blev ført de sidste mange år efterhånden. Sara er dansk statsborger, men bosat i Dubai. Hvis man er pakistaner, kan man kun komme ind i Danmark som turist, hvis ens familie inviterer én. Hvis du ikke har familie i Danmark er det bare ærgerligt. Hanan inviterer så sin svoger til Danmark, men de er åbenbart ikke nært nok beslægtede. Derfor er Sara så nødt til at rejse til Danmark uden sin mand, for at invitere ham herop - for at komme på ferie! Du godeste det kan pisse mig af at vi lever i sådan et ugæstfrit land. Jeg vidste godt det var slemt, men jeg anede ikke at det var så grelt. Øv!  
Ja det var så et lille møgfald - tilegnet Dansk Folkeparti. Men vi havde det selvfølgelig rigtig hyggeligt. Pigerne havde taget æbleskiver med, så årets første æbleskiver blev serveret i lørdags, og så stod den på kærlig mobning og slåskamp i sofaen kombineret med terningspil og youtubing hele aftenen.

Søndag gik turen hjem til mine forældre igen, og min dejlige fader havde lavet tikki masala med kylling. Det var super godt, og jeg har fået resterne med hjem - mad til et par dage ^_^.

Småreparationer på garderoben

Jeg har været mega flittig i dag, synes jeg selv. Jeg har ryddet lidt op og gjort rent, og så havde jeg et par kjoler liggende, som var gået i stykker. Dem fik jeg repareret. Frem med syæsken og så i gang. Det drejede sig om noget så simpelt, som en strop der var gået løs og en knap der var faldet af - ikke det vanskeligste i verden - men I ved... Det der med at få tingene gjort.

Den ødelagte strop

Den ikke længere ødelagte strop ^_^

Knappen er gået af

Og nu sidder den sørme på igen!

Og kjolen kom på - Dagens outfit

Jeg fik også limet en magnet sammen, som gik i stykker for et stykke tid siden. Det er en lille frømagnet, jeg lavede engang af Fimo. Det er godt nok længe siden jeg har leget med den salgs - det kunne være man skulle gå i gang igen. Frøen her kom til verden, da jeg ville lave en skjorte med frø-knapper til min fætter, der elsker frøer. Den er altså lavet som en lang pølse, men skærer skiver af, og så prikkede jeg huller til knapperne før jeg bagte dem i ovnen. Magneten var lidt af det, der var til overs. Jeg syntes ikke det skulle gå til spilde. Nu hænger den og pynter på mit køleskab.

Forfra

Bagfra

Jeg har fået mindre gode nyheder hjemmefra. Min ældste lillebror har besluttet sig for at droppe ud af gymnasiet, og skal nu finde ud af hvad han vil i stedet for. Han skulle have afsluttet 3. g her til sommer, men det bliver altså ikke til noget. Både mine (vores) forældre og jeg, er meget bekymrede for ham, men vi respekterer selvfølgelig hans valg. Der er sådan set også noget fornuft i det. Hans karakterer var ikke så gode, og det er skidt at komme ud af gymnasiet med et dårligt gennemsnit, hvis man finder ud af at man vil ind på en af de uddannelser der kræver et godt snit. Det er nemlig sådan i Danmark, at det gennemsnit man får første gang man består en studentereksamen (eller HF, handelsskole el. lig.), det er det der følger én resten af livet. Selv hvis man fandt på at tage en komplet 2-årig HF, så er det ikke muligt at forbedre sit snit.
Jeg synes det er et underligt system, hvor man bliver dømt på en præstation, der for nogles vedkommende kan ligge langt tilbage. Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke har mulighed for at gøre det om, hvis man skulle føle for det.
Så hvis man var umoden i gymnasiet, lige akkurat bestod sine eksamener, og så tre år senere finder ud af at man vil læse medicin, jura eller ligende - og faktisk har evnerne til det. Ja så er det bare ærgerligt. Kvote 2 er ikke en mulighed, for der er også et mindste gennemsnit, og selv hvis du tager alle dine eksaminer om - så er der bare ikke noget at gøre ved det.
Set i det lys, er det nok ikke den dummeste beslutning i verden, min brormand har taget, selvom det selvfølgelig ikke er den fedeste heller.
I det hele taget synes jeg måden vi optager folk på vores uddannelser i Danmark er tåbelig. Der har været lidt i TV om den 71-årige medicinstuderende på Syddansk Universitet. Ham går jeg tilfældigvis i klasse med, og egentlig synes jeg det er blæret at gå i gang med sådan et studie som 71-årig, men jeg synes ikke det kan være rigtigt at det betyder at et ungt mennesker, som faktisk ville kunne praktisere som læge efterfølgende, ikke kan komme ind på studiet, fordi han optager en plads.

Første indlæg ever - Velkommen

Hej med dig og velkommen til min blog. Dette er mit første indlæg på min første blog på en af de første dage i mit nye liv.
I søndags hjalp min dejlige familie, min gode veninde og min ekskæreste (som er en længere historie) mig med at flytte alt mit happengut til Odense.
Odense er laaaaaaangt væk fra Nordsjælland, hvor jeg er født og vokset op. Det er der jeg har alle mine sejre og alle mine nederlag, hele min familie og alle mine venner. Jeg har valgt at flytte fra det hele for at forfølge en drøm. Jeg skal være læge, og jeg starter på studiet i Odense i næste uge. Derfor flytningen.
Da alle mine ting var flyttet tog jeg med hjem igen, og jeg bor så hos mine forældre indtil jeg får flyttet min egen røv med over i løbet af weekenden. Så her sidder jeg - Uden andet end det mest nødvendige girly stuff i toilettasken, et par jeans, en kjole og en jumpsuit. Kun ET par sko! Hehe - ja og så min bærbare computer.
Mit liv er ved at reboote fuldstændig. Og jeg vil gerne ændre lidt på min egen livsopfattelse. Jeg lå på min seng og søgte efter inspiration til min nye lejlighed, of fandt en wallsticker med et fantastisk citat:

"Life isn't about waiting for the storm to pass... It's about learning how to dance in the rain."

Wallstickeren er fra http://www.dimaria.dk/. Den koster 449,- kr. og jeg er forelsket. Jeg synes det er smukt og jeg vil gerne kunne leve mit liv på den måde. Det har jeg uden tvivl ikke altid gjort.
For at understrege dette skønne motto, fik vi en ordentlig skylle i går. Hele strædet var oversvømmet. Min bror kom hjem fuldstændig gennemblødt og vandet gik ham til over anklerne. Han kunne ikke være blevet mere våd hvis jeg havde smidt ham i søen. Sammen gik vi en tur ud og kiggede på oversvømmelsen. Og hvor er det egentlig smukt og facinerende. Jeg valgte ikke at tænke på de potentielle oversvømmede kælderrum eller problemerne med at komme nogen steder fordi de fleste veje var oversvømmet. Jeg valgte i stedet at være fascineret af hvordan verden så ud i dette meget specielle øjeblik. Det blev også inspirationen til mit blognavn her. Nedenfor følger billede af min bror i det soppebassin vi pludselig havde ude foran vores dør:

Tre timer senere var vandet stort set væk.