Varm kakao og en tribute til Heroes III

De sidste par dage har været kolde, våde og blæsende, og jeg har meget ondt af mig selv, når jeg cykler hjem fra skole, fordi jeg har modvind. Derfor er det fantastisk at komme hjem og lave en kop varm kakao. Når den så er sukkerfri, er det ekstra bonus.  Jeg har blandet mit helt eget sukkerfri kakaopulver, så jeg kan drikke kakao med god samvittighed i forhold til min vægt.

Sukkerfrit pulver til varm kakao 

• 3 dele Isis Perfect Fit (sødemiddel)
• 2 dele kakaopulver

Bland ingredienserne sammen og opbevar dem i en lufttæt beholder. 

Varm kakao

• 2 spsk kakaopulver
• 2½ dl kogende vand
• Et skvæt skummetmælk

Hæld kakaopulveret i glasset. Hæld det kogende vand over og rør grundrigt rundt med det samme. Det er vigtigt at vandet vitterligt er kogende, da kostfibrene i sødemidlet ellers risikerer at klumpe sammen.

Tilsæt et skvæt skummetmælk.

Onsdag hos Loke gik der rigtig nostalgi i den, og vi satte os til at spille Heroes III på hans gamle computer. Heroes er et gammelt spil efterhånden - det er udgivet i '99, og vi spillede det meget en overgang. Det lever jo slet ikke op til vore dages grafik osv. men det er helt fantastisk alligevel, og har sin egen charme. Jeg kan godt lide måden, det hele mest af alt minder om et brætspil.

Vi spillede som allierede, vi er nok begge for dårlige tabere til at spille mod hinanden. Det har vi faktisk ikke prøvet i det her spil, og egentlig passer det mig fint, for det ville godt nok såre min gamer-stolthed, hvis han viste sig at være bedre til det end mig hehe.

Jeg ved slet ikke hvad der sker for mig i øjeblikket. Jeg er simpelthen super sensitiv, triste avisartikler, sørgelige nyheder, følelsesladede øjeblikke i tv-serirer... Der skal simpelthen intet til før jeg er ved at tude! Og jeg har det ellers fint. Jeg går ikke og er ked af det eller noget. Jeg sad og så det afsnit af Venner (jeg har lige fået serien), hvor Carol føder Ross' søn, Ben. Og jeg var lige ved at vræle, fordi det var så smukt. Jeg blev også helt rørt, da jeg læste en artikel i Metro Express om en kvinde, der var blevet offer for jordskælvet på Haiti. Jeg var ved at tude midt i toget, da jeg læste om hvordan hele hendes familie og alle hendes venner var omkommet. Det ligner bare slet ikke mig, hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg have troet jeg var gravid. Da det ikke er tilfældet, må jeg bare tilskrive det... Ja jeg ved ikke lige hvad, men der er vel heller ikke noget galt i at være et følsomt menneske.