Småreparationer på garderoben

Jeg har været mega flittig i dag, synes jeg selv. Jeg har ryddet lidt op og gjort rent, og så havde jeg et par kjoler liggende, som var gået i stykker. Dem fik jeg repareret. Frem med syæsken og så i gang. Det drejede sig om noget så simpelt, som en strop der var gået løs og en knap der var faldet af - ikke det vanskeligste i verden - men I ved... Det der med at få tingene gjort.

Den ødelagte strop

Den ikke længere ødelagte strop ^_^

Knappen er gået af

Og nu sidder den sørme på igen!

Og kjolen kom på - Dagens outfit

Jeg fik også limet en magnet sammen, som gik i stykker for et stykke tid siden. Det er en lille frømagnet, jeg lavede engang af Fimo. Det er godt nok længe siden jeg har leget med den salgs - det kunne være man skulle gå i gang igen. Frøen her kom til verden, da jeg ville lave en skjorte med frø-knapper til min fætter, der elsker frøer. Den er altså lavet som en lang pølse, men skærer skiver af, og så prikkede jeg huller til knapperne før jeg bagte dem i ovnen. Magneten var lidt af det, der var til overs. Jeg syntes ikke det skulle gå til spilde. Nu hænger den og pynter på mit køleskab.

Forfra

Bagfra

Jeg har fået mindre gode nyheder hjemmefra. Min ældste lillebror har besluttet sig for at droppe ud af gymnasiet, og skal nu finde ud af hvad han vil i stedet for. Han skulle have afsluttet 3. g her til sommer, men det bliver altså ikke til noget. Både mine (vores) forældre og jeg, er meget bekymrede for ham, men vi respekterer selvfølgelig hans valg. Der er sådan set også noget fornuft i det. Hans karakterer var ikke så gode, og det er skidt at komme ud af gymnasiet med et dårligt gennemsnit, hvis man finder ud af at man vil ind på en af de uddannelser der kræver et godt snit. Det er nemlig sådan i Danmark, at det gennemsnit man får første gang man består en studentereksamen (eller HF, handelsskole el. lig.), det er det der følger én resten af livet. Selv hvis man fandt på at tage en komplet 2-årig HF, så er det ikke muligt at forbedre sit snit.
Jeg synes det er et underligt system, hvor man bliver dømt på en præstation, der for nogles vedkommende kan ligge langt tilbage. Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke har mulighed for at gøre det om, hvis man skulle føle for det.
Så hvis man var umoden i gymnasiet, lige akkurat bestod sine eksamener, og så tre år senere finder ud af at man vil læse medicin, jura eller ligende - og faktisk har evnerne til det. Ja så er det bare ærgerligt. Kvote 2 er ikke en mulighed, for der er også et mindste gennemsnit, og selv hvis du tager alle dine eksaminer om - så er der bare ikke noget at gøre ved det.
Set i det lys, er det nok ikke den dummeste beslutning i verden, min brormand har taget, selvom det selvfølgelig ikke er den fedeste heller.
I det hele taget synes jeg måden vi optager folk på vores uddannelser i Danmark er tåbelig. Der har været lidt i TV om den 71-årige medicinstuderende på Syddansk Universitet. Ham går jeg tilfældigvis i klasse med, og egentlig synes jeg det er blæret at gå i gang med sådan et studie som 71-årig, men jeg synes ikke det kan være rigtigt at det betyder at et ungt mennesker, som faktisk ville kunne praktisere som læge efterfølgende, ikke kan komme ind på studiet, fordi han optager en plads.