mandag den 22. november 2010

Årets første æbleskiver

Jeg har igen været en tur på Sjælland. Det sker meget i øjeblikket. Min far har været på kursus i Fredericia, og har sovet hos mig i den forbindelse, og så har jeg været så heldig at kunne tage hjem med ham. I dag har jeg så været oppe kl. umenneskelig tidligt (04:05), for at køre med tilbage til Odense.

Tikki Masala med kylling hos Mutti
Årets første æbleskiver
Lørdag aften hos Loke, fik vi en behagelig overraskelse. Else og Lokes plejesøster Hanan kom på besøg, og Hanan havde en lille overraskelse med fra Dubai. Hendes Søster, Sara, er i Danmark og kom med til Nivå. Det er så længe siden vi har set hende. Sidste gang var foråret 2009, hvor vi var i Dubai til hendes bryllup.
Det var meningen at hende og hendes mand skulle have været på sommerferie i Danmark i august, men han kunne ikke få visum til Danmark, da han er pakistansk statsborger.
Så er det jeg bliver gal over det danske system. Jeg synes simpelthen ikke det kan være rigtigt. Jeg kender efterhånden rigtig mange, som er kommet i klemme pga. den sindsyge udlændingepolitik, der er blev ført de sidste mange år efterhånden. Sara er dansk statsborger, men bosat i Dubai. Hvis man er pakistaner, kan man kun komme ind i Danmark som turist, hvis ens familie inviterer én. Hvis du ikke har familie i Danmark er det bare ærgerligt. Hanan inviterer så sin svoger til Danmark, men de er åbenbart ikke nært nok beslægtede. Derfor er Sara så nødt til at rejse til Danmark uden sin mand, for at invitere ham herop - for at komme på ferie! Du godeste det kan pisse mig af at vi lever i sådan et ugæstfrit land. Jeg vidste godt det var slemt, men jeg anede ikke at det var så grelt. Øv!  
Ja det var så et lille møgfald - tilegnet Dansk Folkeparti. Men vi havde det selvfølgelig rigtig hyggeligt. Pigerne havde taget æbleskiver med, så årets første æbleskiver blev serveret i lørdags, og så stod den på kærlig mobning og slåskamp i sofaen kombineret med terningspil og youtubing hele aftenen.


Søndag gik turen hjem til mine forældre igen, og min dejlige fader havde lavet tikki masala med kylling. Det var super godt, og jeg har fået resterne med hjem - mad til et par dage ^_^.

4 kommentarer:

Tanja sagde ...

Mmm det der kylling noget ser lækkert ud.. Æbleskiverne må du dog gerne holde for dig selv ;)

Anonym sagde ...

Lyder som en rigtig hyggelig weekend :-)

Mange hilsner
Birthe

Danser I Regnen sagde ...

Hej Tanja :-). Det var også virkelig lækkert. Kan nok få opskriften hvis du vil have den? Jeg kan ikke prale af at have kokkereret meget selv i weekenden. Og så er det jo nærmest blasfemi ikke at kunne lide æbleskiver ;-)

Danser I Regnen sagde ...

Hej Birthe. Det var det sørme også. Håber også du har haft en god weekend trods sygdom. God bedring :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...