fredag den 12. november 2010

Hjemmelavet flæskestegssandwich med sennepsdressing

En af de mange gode ting der sker, når vi så småt nærmer os julen, er at flæskesteg pludselig bliver billig mad. Som konsekvens kom menuen hjemme hos Loke og hans mor til at stå på flæskestegssandwiches. Mums siger jeg bare. Jeg må erkende at det er første forsøg med flæskesteg for mit vedkommende, og jeg var godt assisteret af Lokes mor, Hanne.

Flæskesteg
  • 1 ribbensteg, svinekam el. lig. med sværd
  • Salt
  • Laurbærblade  
Stegen lægges i et ovnfast fad, og overhældes med kogende vand (vandet skal nå ca. 1/3 op ad stegen). Sværden gnides ind i rigelige mængder salt og der stikkes laurbærblade ned mellem rillerne. Da vi ikke kunne finde laurbærbladene dryssede vi timian udover sværden, men i sidste øjeblik dukkede de op, så vi brugte begge dele. 
Sæt svinet i ovnen ved 200 grader i ca. en time. Brug evt. stegetermometer, kernetemperaturen skal være 65 grader. 


Hannemor med den ovnklar flæskesteg
Den færdige steg

 Sennepsdressing

  • ½ bæger fromage frais
  • 2 spsk sød fransk sennep
  • 1 tsk dijonsennep
  • 2 tsk rørsukker
  • 1 tsk salt
  • Friskkværnet peber

 Alle ingredienserne røres sammen og der smages til

Dressingen
Flæskestegssandwich med sennepsdressing
  • 1 lækker bolle (vi brugte ciabattaboller)
  • 1 spsk sennepsdressing 
  • 1-2 skiver flæskesteg
  • 2 spsk rødkål
  • Syltede agurker
Smør bollen med dressingen, og læg flæskesteg, rådkål og syltede agurker i.

Tip! Man kan også putte friske skiver af æble, dryppet med citron i sandwichen. Det smager super godt.



Den færdige sandwich
Husk masser af servietter. Det er ikke den slags mad, der skal spises med kniv og gaffel - og ja det bliver noget snask. Men yum!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uhm, en god flæskestegsssandwich er ALDRIG af vejen :-D

Mange hilsner
Birthe

Danser I Regnen sagde ...

Hej Birthe, nej det har du ret i. Det er noget af det bedste, og det var helt perfekt på sådan en gråvejrsdag

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...