lørdag den 23. oktober 2010

NouriFusion Moisture Mask - Anmeldelse

Min hud har været virkelig tør de sidste par dage, og da jeg havde fri i dag blev der tid til en dejlig hjemmespa med ansigtsbehandling. Jeg brugte en ansigtsmaske fra Herbalife, der hedder NouriFusion Moisture Mask. Jeg er ikke stor tilhænger af Herbalife og deres måde at drive forretning på - det er irriterende at man ikke bare kan gå ned i den lokale Matas eller lignende for at få fat på deres produkter, men uanset hvad, så er det en super god fugtmaske.


Den har en behagelig og diskret duft, og når den har siddet et kvarters tid er huden gennemfugtet uanset hvor tør den var før start. Det er i hvert tilfælde min oplevelse. Den er en super redning, hvis man gerne vil lægge en pæn foundation og har problemer med "flager" fordi huden er tør. Den løser simpelthen problemet.

Jeg elsker at give migselv sådan en treat. Det er virkelig lækker bare at ligge ned og slappe af mens en maske virker.

En dårlig ting er der dog at sige om masken fra Herbalife. Den er dyr. Jeg kan ikke huske præcis hvad den kostede, men det var vist i omegnen af 300 kr. og det er meget på en su. Jeg tænker at man må kunne få noget der er bare tilnærmelsesvist ligeså godt, bare en del billigere, men det bliver nu ikke undersøgt før denne her er brugt op, og der er lidt tid til. Anbefalinger modtages gerne.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...