lørdag den 9. oktober 2010

Jalapeño Poppers med Bacon og Pasta Wannabe Carbonara

Mit slankeprojekt har ikke godt af at have Loke på besøg. Hvad skal vi lave sådan en lørdag? Vi skal selvfølgelig se Binko Banko og så lave mad.

Aftenens menu stod på Pasta Wannabe Carbonara (wannabe fordi en rigtig carbonara faktisk er uden fløde, indeholder æg, og i det hele taget laves helt anderledes), og så lavede vi snacks til den store guldmedalje i form af Jalapeño Poppers med et lille twist af bacon.

Aftenens tallerken
Pasta Wannabe Carbonara (til 2 personer)
  • 1 pakke frisk pasta
  • 1 pakke skinkestrimler (tern eller lignende kan sagtens bruges)
  • ca. 150 g bacon i tern
  • 2½ dl cremefine til madlavning (eller fløde, hvis man vil forkæle sig selv
  • 1 klat smør
  • 1 spsk hvedemel
  • Salt og peber
Baconen steges på panden og tages fra, når den er færdig. Lad så vidt muligt baconfedtet blive på panden.
Kog pastaen som anvist på pakken.
Smid en klat smør på panden og lad den smelte
Tilsæt melet mens du pisker.
TIlsæt fløden, stadig under piskning. Konsistensen kan evt. justeres med lidt mælk.
Smag til med salt og rigeligt peber. Hold igen med salten, husk bacon er salt.
Hæld skinkestrimlerne i saucen og tilsæt til sidst bacon. Smag til igen.
Hæld saucen over pastaen og server.

Jalapeño Poppers med Bacon
  • 200 g creme cheese
  • 200 g rød cheddar
  • ½-1 glas syltede jalapeños
  • ca. 50 g bacon tern
  • 1 sammenpisket æg
  • 1-2 dl mælk
  • Hvedemel
  • Rasp
  • Fritureolie til stegningen 
Ostekuglerne
Rullet i mel

Rullet i rasp - klar til fritering

De færdige poppers - klar til servering
Steg baconen og hak det et par gange med en stor kniv, så det bliver mere findelt.
Hak de syltede jalapeños og riv cheddaren.
Rør cheddar, creme cheese, bacon og jalapeños grundigt sammen.
Form massen til små kugler.
Dyp kuglerne i sammenpisket æg og rul dem i melet.Lad dem hvile 10 minutters tid i køleskabet.
Dyp kuglerne i mælk og rul dem i rasp.
Steg kuglerne i kogende olie ca. 2½ minut.

Jeg ejer ikke en frituregryde, så det blev i en ganske almindelig gryde med olie og så med en hulske. Jeg tror dog en rigtig frituregryde vil være et plus, da der gik hul på nogle af poppersne og en del af osten løb ud. Det tror jeg kunne undgås med en ordentlig gryde med sigte osv. Men resultatet blev glimrende. Jeg frøs ca. halvdelen ned efter paneringen, så de kan tages op og friteres en anden gang. Mums!


Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...