fredag den 15. oktober 2010

Æggesandwich med brøndkarse og karryspread på pandebrød







Jeg er blevet stor fan af brøndkarse. Det er virkelig en super erstatning for salat i burgers, sandwiches og lignende. Pandebrødet fra i onsdags blev super godt, så jeg besluttede at gentage succesen.

Æggesandwich med brøndkarse og karryspread på pandebrød
  • 1 pandebrød
  • 1 håndfuld brøndkarse
  • 2 hårdkogte æg
  • 1 tomat
  • 1 spsk mayo (jeg foretrækker Hellmann Light)
  • 1 tsk karry
  • 1 knsp salt
  • ½ tsk sød
  • 1 tsk esdragoneddike
Rør mayo, eddike, sød og krydderier sammen og smag til. Smør brødet med karryspreaden. Fordel brøndkarsen ovenpå. Skær æggene i skiver og læg dem på. Afslut med skiver af tomat og læg låg på sandwichen. Velbekomme.

Jeg brugte lidt tid i dag på at rydde op i beautyboxen, og jeg stødte på en ansigts scrub, jeg fik i julegave sidste jul, så den har ligget i skabet et stykke tid, og det er godt nok en skam, for den er godt nok lækker. Den hedder Heavenly Face Scrub og kommer fra det danske mærke Happy Heart, som forhandler økologisk skønhedspleje.



Jeg har brugt scrubben et par gange, og den er ultra lækker. Jeg er helt vild med duften, som minder en smule om filur is (man er vel en slikmund), og konsistensen er også super lækker. Jeg er i hvert tilfælde fan.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Så den godt inde på Jubiii, det ser så lækkert ud :-)

Mange hilsner
Birthe

Danser I Regnen sagde ...

Det kan jeg også love det var :-) og nemt også. Win win

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...