torsdag den 10. marts 2011

Anmeldelse - Mamas i Odense

Jeg har længe gerne ville besøges Mamas Pizzaria i Odense, efter at have fået det anbefalet. Nu har jeg bået prøvet selve restauranten og deres Deli (delikatesseforretning) og har kun gode ting at sige om begge dele.
Jeg fik desværre ikke nogen billeder fra restauranten. Jeg fik en pastaret med sort pasta, blæksprutte, rejer, tomater, hvidvin og flødesauce. Det var SINDSYGT lækkert! (og i øvrigt ikke voldsomt dyrt).
Der var rigtig mange mennesker, og der gik lang tid før vi fik vores mad, men betjeningen var rigtig sød, og de kom på eget initiativ med brød og ekstra drikkevarer på husets regning som undskyldning. og der var ingen tvivl om at maden var værd at vente på. Det er HELT sikkert et sted jeg kommer igen.

Ud over selve restauranten har de også en lækker delikatteseforretning og en deli, der sælger nogle super lækre sandwiches, eller panini hvis det skal være italiensk. Jeg har spist sandwiches derfra både i lørdags og i tirsdags, og begge gange var standarten høj og betjeningen god. det er relativt enkle sandwiches med fokus på de gode råvarer. Den ene jeg fik var med rosmarinskinke og mozzerella, den anden med mozzerella og pesto.


Fie og jeg nyder solen på Flakhaven
 Hvis man er studerende som jeg, skal man nok passe på med at gå derind. Skidtet er vanedannende! 45 kr. for en virkelig lækker sandwich synes jeg på ingen måde er urimeligt, men det løber altså hurtigt op, når man er på SU.

2 kommentarer:

Bitten sagde ...

Uhm, jeg har også fået en sandwich derfra et par gange, hvor jeg har været i Odense - FANTASTISK! Det er virkelig lækkert... men da jeg bor i Aalborg, byder chancen sig alt for sjældent.

Danser I Regnen sagde ...

Haha det er måske meget godt, så kræver det er hvert tilfælde en del mere at blive addict ^_^

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...