onsdag den 5. januar 2011

Nytårsdesserten 2010/2011 - Blødende Chokoladekage


Blødende Chokoladekage med vaniljeparfait og granatæbleeksplosion 

Kagerne er bagt efter Birthes opskrift fra Newyorkerbyheart. Jeg har bare ganget opskriften op, og så har jeg valgt at bruge pasturiserede æg. Desuden brugte jeg amerikanske muffinforme istedet for ramakiner, da min mor ikke havde nogen.

Blødende chokoladekage
  • 300 g mørk chokolade
  • 300 g smør i tern
  • 6 pasturiserede æg
  • 250 g sukker
  • 80 g mel

Smelt chokoladen over vandbad. Vendt smørret i chokoladen lidt af gangen til det er smeltet. Pisk æg og sukker til det bliver hvidt og luftigt.
Vend chokoladen i æggeblandingen og sigt melet heri.
Bages i ovnen ved 200 grader i 13 minutter.

Jeg lavede dejen i forvejen, fyldte den i formene og stillede dem ud på terrassen (overdækket selvfølgelig)

De kunne ikke komme ud af formene uden at gå i stykker, jeg tænker det måske er lettere i ramakiner. Det skal i hvert tilfælde prøves. De var super lækre

Nem vaniljeparfait

  • 4 pasturiserede æggeblommer
  • 8 spsk sukker
  • ½ l piskefløde
  • 1 spsk vaniljesukker 
Pisk æggeblommer og sukker til det er lyst og luftigt. Pisk fløden til skum. Rør æggeblandingen og flødeskummet sammen og smag til med vanilje.
Stil skålen i fryseren og sørg for at røre godt rundt en gang i timen. Når parfaiten er ved at være stiv, kan den hældes over i en boks med låg, hvis man har lyst til det.

Server chokoladekagerne med vaniljeparfait og pynt med grantæblekerner. 


Vi var ude og kigge på lejligheden i dag, og den var bare helt super! Vi har sagt ja og vi kan flytte ind den 1. februar. Det bliver så fedt, jeg glæder mig helt vildt.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Dejligt at det blev en succes og at I kunne lide dem :-)

Det er faktisk ikke altid nemmere med ramakiner, det skal smøres rigtig, rigtig godt. Nogle gange kan det også være nødvendig at bage dem lige lidt længere, for at de ikke går i stykker, når de vendes ud....

Mange hilsner
Birthe

Danser I Regnen sagde ...

Overvejede også godt at give dem lidt længere, men jeg kan godt lide det flydende ^_^
Men skal helt klart eksperimentere mere med den opskrift!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...