Det er lige gået op for mig at min familie er mærkelig i forhold til fødselsdage. Jeg har aldrig tænkt over det, for sådan har vi jo altid gjort. Jeg gik bare ud fra at det var sådan hos alle - at det var "normalt". Vi inviterer altid den nære familie til alle vores fødselsdage - ikke kun de runde. Det er der i sig selv ikke noget mærkeligt i, men jeg har lige fundet ud af at det for de fleste bare er forældre og evt. søskende. Måske holder man det kun sammen med kæresten. Når jeg siger den nærmeste familie taler vi bedsteforældre på begge sider, fastre og onkler. Vi er 4 søskende plus mine forældre. Derudover bliver vi hurtigt 10 voksne mere plus mine kusiner og fætre. Det er først lige gået op for mig, at jeg ikke kender andre der gør sådan et stort "nummer" ud af deres fødselsdage. Jeg har dog ikke tænkt mig at holde op med det. Jeg elsker at se min familie samlet ^_^.
4 kommentarer:
Hold da op, så kan I hurtig blive en flok, men det lyder nu meget hyggeligt :-)
Mange hilsner
Birthe
Det er det virkelig også, men tænk hvordan man kan tro noget er helt almindeligt, bare fordi det sker der hvor man selv er vokset op
Sådan vil jeg os helst holde fødselsdag.. altså både når det er mig selv og andre.. Men ikke altid det bliver sådan.. Men det ER hyggeligt på den måde :)
Hej Tanja, det er rart at vide at man ikke er den eneste. Jeg synes nu engang det er så dejligt at se familien ^_^
Send en kommentar