mandag den 6. december 2010

Adventstraditioner

Der er mange adventstraditioner i min familie. 1. søndag i advent hos Lokes mor, får alle en adventskalender i julegave, og den der vinder millionen skal invitere resten af familien på ferie. Før vi skraber, skal alle meddele hvor de har tænkt sig at rejsen skal gå hen, hvis de vinder. Hvis jeg vinder millionen, så skal turen gå østpå. Så skal vi til Kina.

Scramplede æg til adventsbrunch
Årets første vafler
Denne juls skrabekalender
Græsk yoghurt med frugt, honning og nødder
Vafler

  • 125 g mel
  • 3 spsk sukker
  • 2 æg
  • 125 g smør
  • 1 dl piskefløde
  • Fedtstof til bagning

Den lette variant (som vi på forsøgsbasis lavede den her til advent):
Smelt smørret og pisk alle ingredienserne sammen. Bag vaflerne på et vaffeljern.

Den besværlige - og rigtige variant (som jeg plejer at lave dem):
Del æggene i blommer og hvider. Smelt smørret. Pisk æggehviderne stive og pisk fløden til skum. Pisk mel, sukker, og æggeblommer sammen. Rør det smeltede smør i dejen. Rør flødeskummet i dejen. (hvis dejen skal hvile, fordi du laver den i god tid el. lig., er det nu).
Vaffeljernet varmes op og lige før bagning vendes æggehviderne i dejen.

Vaflerne bliver uden tvivl bedst på den besværlige måde, men i en snæver vending fungerer det andet altså glimrende ^_^.

I min verden er tilbehøret til vafler flormelis og evt. syltetøj. Loke spiser dem med honning og røræg.

En anden tradition er pyntning af kagehuse. Da jeg var barn bagte min mor selv delene til kagehuset og samlede det. De sidste år har overskuddet ikke været så stort, men Tiger har simpelthen haft færdige kagehuse, som så bare skulle samles og pyntes. Meget lettere bliver det ikke. Det er selvfølgelig altid lækrest med hjemmebag, men det her er også en rigtig god løsning, som kan anbefales.


Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...