mandag den 6. december 2010

At få mindre gode karaktere

Indrømmet - når det kommer til karakterer har jeg altid været lidt forkælet. Jeg har stort set altid fået rigtig gode karaktere for relativt lidt arbejde. I sidste uge fik jeg resultatet fra min første rigtige eksamen på medicinstudiet - og småkage. Under middel. Øv siger jeg bare.
Jeg havde ingen ide om hvor jeg lå. Det var en helt ny eksamensform og i en helt ny type fag - og stoffet var svært, ingen tvivl om det. Jeg forventede at jeg var bestået, men jeg havde ingen ide om hvorvidt jeg lå til et 2-tal eller et 10-tal. Resultatet blev så et 4-tal. Ikke den dårligste karakter jeg kunne have fået uden at dumpe, men alligevel. For en der er vandt til 2-cifrede karakterer er det alligevel en forskel. Jeg havde egentlig sagt til mig selv at jeg ville være tilfreds med bare at bestå, men kan godt mærke at det rammer. Jeg hader mig selv for at lade mig gå på af det, men det gør jeg altså. Omvendt, så må jeg jo også bare bruge det på at stramme op og blive mere grundig.
Jeg tror det meste af frustrationen handler om, at jeg nu ved der er en meget reel og virkelig risiko for at dumpe næste eksamen. Hvis jeg havde fået 10 havde jeg jo ikke været i tvivl om at der var rimelig styr på det, og at jeg bare kunne fortsætte på samme måde. Men det her skulle være den letteste eksamen vi kommer igennem, så nu skal bissen altså skrues på. For første gang har jeg nerver på over en eksamen - og der er stadig en måned til.

En god trøst - Mors honninghjerte

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...