Mit eventuelle forhold til Loke afhænger helt af den kunst. I dag gik det galt. Har tudet og tudet og tudet endnu mere. Hader det. Burde ikke have flere tårer tilovers for ham, men det har jeg åbenbart.
Jeg har hele tiden håbet han ville foreslå vi lavede noget inden jeg tog afsted, men har selvfølgelig ikke hørt fra ham.
Min far ringede tidligere i dag og spurgte om vi kunne køre lørdag i stedet, da han skulle på arbejde om søndagen. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Jeg havde godt nok en halv aftale med Spætte, men vil gerne have min far med, og det ved jeg hun forstår. Har snakket med hende.
Loke lød lidt skuffet da jeg fortalte ham det (han ringede og spurgte hvor langt jeg var), men sagde ellers ikke noget. Han fortalte at han var ovre hos Pusheren og havde en aftale med ham om at game hele aftenen. I øvrigt det samme han har lavet resten af ugen. Han har ikke været hjemme siden i mandags ifølge hans mor.
Jeg kæmper hele vejen i bilen for ikke at begynde at hulke midt i det hele og det lykkes stort set. På det tidspunkt har jeg allerede gennemskuet at jeg ikke kommer til at være sammen med ham før jeg rejser. Da det farvelkram jeg giver tilbage er lidt halvhjertet og trist, siger han at han havde håbet at vi kunne have lavet noget i morgen. Jo tak - hvad kan jeg bruge det til? Han tænker sig ikke om. Det betyder ikke nok for ham til at han gider lave en aftale med mig i forvejen. Han tror jeg bare står på spring for ham og kaster alt til side hvis han ringer. Jeg havde allerede en anden aftale, så selv hvis ikke rejsedagen var blevet rykket havde jeg ikke kunnet lave noget sammen med ham. Han har ikke så meget som tænkt tanken at jeg måske kunne finde på at lave andre planer. Han tror jeg sidder uden noget liv og bare venter på han ringer.
Ja! Jeg tænker på ham hver eneste dag, men gider ikke danse efter hvad han måske vælger at gøre. Jeg kan ikke planlægge at rejse efter hvornår han måske beslutter sig for at ringe og spørge om vi skal ses.
Ringede til ham bagefter og spurgte om han ikke bare kunne aflyse sin aftale, men det kunne han ikke drømme om. Trods alt har han jo kun brugt en uge hos Hr. Pusher og kan kun bruge den næste evighed der, så det er da klart af mindre betydning at jeg rejser.
Jeg forstår ikke hvorfor jeg bliver ved med at torturere mig selv. Jeg burde bare holde mig langt væk. Det må vel blive nemmere med tiden. Håber det bliver nemmere i Odense. Der bliver jeg i hvert tilfælde ikke fristet til at besøge ham hvis han ringer og spørger.
Loggede på min lillebrors WOW-figur for at få fat i ham. Spurgte om han ville komme over når han var færdig og så sove her og spise morgenmad med os i morgen, men nej for i morgen skal han køre Pusheren til købehavn, hvor han skal købe en hest til sin søster. Og det skal være i morgen og præcis kl. meget tidligt. Det kan ikke være senere, og han kan ikke låne ham bilen, fordi det er dyrt, og man skal have stort kørekort. Han er der bare iiihh så meget for ham, men ikke for mig.
Jeg ved godt det er depressionen - og sikkert også hans misbrug - der gør at han ikke kan se ud over sin egen næse. Men han gør bare INGENTING for at komme ud af det. Jeg har svært ved at se noget håb lige nu. Glæder mig bare til at komme langt langt væk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar