onsdag den 18. august 2010

Første indlæg ever - Velkommen

Hej med dig og velkommen til min blog. Dette er mit første indlæg på min første blog på en af de første dage i mit nye liv.
I søndags hjalp min dejlige familie, min gode veninde og min ekskæreste (som er en længere historie) mig med at flytte alt mit happengut til Odense.
Odense er laaaaaaangt væk fra Nordsjælland, hvor jeg er født og vokset op. Det er der jeg har alle mine sejre og alle mine nederlag, hele min familie og alle mine venner. Jeg har valgt at flytte fra det hele for at forfølge en drøm. Jeg skal være læge, og jeg starter på studiet i Odense i næste uge. Derfor flytningen.
Da alle mine ting var flyttet tog jeg med hjem igen, og jeg bor så hos mine forældre indtil jeg får flyttet min egen røv med over i løbet af weekenden. Så her sidder jeg - Uden andet end det mest nødvendige girly stuff i toilettasken, et par jeans, en kjole og en jumpsuit. Kun ET par sko! Hehe - ja og så min bærbare computer.
Mit liv er ved at reboote fuldstændig. Og jeg vil gerne ændre lidt på min egen livsopfattelse. Jeg lå på min seng og søgte efter inspiration til min nye lejlighed, of fandt en wallsticker med et fantastisk citat:



"Life isn't about waiting for the storm to pass... It's about learning how to dance in the rain."
Wallstickeren er fra http://www.dimaria.dk/. Den koster 449,- kr. og jeg er forelsket. Jeg synes det er smukt og jeg vil gerne kunne leve mit liv på den måde. Det har jeg uden tvivl ikke altid gjort.
For at understrege dette skønne motto, fik vi en ordentlig skylle i går. Hele strædet var oversvømmet. Min bror kom hjem fuldstændig gennemblødt og vandet gik ham til over anklerne. Han kunne ikke være blevet mere våd hvis jeg havde smidt ham i søen. Sammen gik vi en tur ud og kiggede på oversvømmelsen. Og hvor er det egentlig smukt og facinerende. Jeg valgte ikke at tænke på de potentielle oversvømmede kælderrum eller problemerne med at komme nogen steder fordi de fleste veje var oversvømmet. Jeg valgte i stedet at være fascineret af hvordan verden så ud i dette meget specielle øjeblik. Det blev også inspirationen til mit blognavn her. Nedenfor følger billede af min bror i det soppebassin vi pludselig havde ude foran vores dør:

Tre timer senere var vandet stort set væk.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...